Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

Altid i gang

Havde det ikke været for uniformen og skulderstriberne kunne man nemt tro, at Kirstein Combrink hører til sundhedsteamet.

Kirstein aflæser barnets vægt.

Kirstein aflæser barnets vægt.

Han klargør vaccinationssprøjter, tjekker sundhedskort og vejer spædbørn, mens han som det mest selvfølgelige taler med mødrene på swahili. Han giver dog ikke indsprøjtninger og undskylder sig med, at han ikke bryder sig om at få børn til at græde. MAF-pilot Kirstein Combrink er som en fisk i vandet blandt babyer, mødre og det sundhedsteam fra Haydom-hospitalet, som han en uge om måneden flyver til landsbysamfund, der vanskeligt kan nås i bil. Han er også i sit rette element, når han flyver ud til afsidesliggende landingsbaner – især “C-banerne”, der kræver mere end almindelig erfaring og kendskab til terræn og vejrforhold. I Endanyawish ligger landingsbanen langs med en kort bjergkam, og nærved er der en lille sø. Landingen kan være drilsk med et skarpt sving i begyndelsen foran kammen og med lumske vinde. Selve klinikken ligger ikke i landsbyen, men blot 50 m fra landingsbanen i en lille betonkirke.

Elsker at være involveret

“På Haydom-safarien får man både en masse flyvetid og tid til at kunne involvere sig på jorden,” forklarer Kirstein. “Det elsker jeg. Jeg skal ikke bare flyve ind og ud med mennesker uden at vide, hvad de egentlig foretager sig på stedet.”

Kirstein Combrink klargør vaccinationssprøjten, mens sygeplejersken undersøger barnet.

Kirstein Combrink klargør vaccinationssprøjten, mens sygeplejersken undersøger barnet.

“I Endanyawish,” fortsætter Kirstein, “var jeg til stede, da sygeplejersken Neema satte sig på en træbænk inde i kirken for at tale med Rehema på 36, der holdt sin velnærede baby, Veronica, i sine arme. Hun var kommet til klinikken for at få Veronica vejet og få hende givet sin seks måneders vaccination, selvom hun ikke var helt gammel nok. Neema spurgte Rehema på hendes eget sprog, hvilken landsby hun kom fra. Svaret var overraskende: Rehema boede fem timers gang derfra. Hun var taget hjemmefra kl. 6 om morgenen og var ankommet kl. 11. Informationen om, at hun var villig til at gå i fem timer for sit barns skyld, viste med al tydelighed, hvilken betydning klinikken har for en mor som Rehema. Det giver mødrene en følelse af tryghed, at de kan få deres børn undersøgt af folk med en sundhedsuddannelse, fordi de ikke selv har nogen anelse om, hvordan de skal bære sig ad. De kommer måned efter måned.” Ifølge Kirstein servicerer klinikkerne mennesker i en radius af 20 til 50 km. Klinikken i Endanyawish betjener de etniske grupper Datooga, Hadzabe og Iraqw, som anses for at være afsondrede og i en vis forstand primitive.

Støt Projekt Flybrændstof nu

Ugelange sundhedssafarier

Kirstein Combrink henter brændstof i jerry cans til sit Cessna 206 fly

Kirstein Combrink henter brændstof i jerry cans til sit Cessna 206 fly

Haydom Lutheran Hospital blev etableret for 60 år siden af Luthersk Mission i Norge. I dag er det både en sygeplejeskole, et forskningscenter og regionens største sygehus. Hver eneste uge etableres mobile klinikker – tre uger om måneden er det i køreafstand fra hospitalet, mens MAF hver fjerde uge flyver sundhedspersonalet til mere fjerntliggende samfund, så personalet har tid nok til at få noget fra hånden, når de er på stedet. Haydom safarien er blot en af flere sundhedssafarier, som omfatter Haydom og Rufiji (flyves i samme uge), Kilimatinde, det sydlige og det nordlige Maasai. Siden omstruktureringen og nedskaleringen af MAF’s Tanzania program har de to piloter på Arusha-basen skiftedes til at flyve ud på de ugentlige safarier. I den uge, hvor piloten ikke flyver, laves der administrativt arbejde.

Efter en uge på kontoret, har jeg brug for en safari for at få fornyet energi. Jeg bliver fysisk træt af at flyve, men det giver mig alligevel energien til at komme igennem en kontoruge. Når du så kommer ud at flyve igen, og du interagerer med mennesker og arbejder på klinikkerne, så føler du, at du er til nytte der. Det giver mig et løft.

Nye landingsbaner

Kirstein har også påtaget sig lederrollen i udviklingen af landingsbaner. Der er planer om at etablere eller genskabe seks landingsbaner i løbet af de næste to år. Det er et job, der kræver udfordrende kørsel langt ind i bush’en, og selvom Kirstein skal arbejde i intens, afrikansk hede, foretrækker han dette til hver en tid frem for at sidde på et kontor.

En gravid kvinde undersøges.

En gravid kvinde undersøges.

Et fundamentalt ansvar

Kirstein holder tydeligvis af de mange aspekter af sit arbejde – især holder han af at arbejde sammen med sundhedsteamet fra Haydom hospitalet. “Sygeplejerskerne er virkeligt veluddannede, og de har hjertet med i det, de laver,” fortæller han. “De bruger tid på de mennesker, de betjener, og taler med mødrene og spørger til deres børn. De udviser en ægte interesse. Det er en herlig flok at flyve med, og vi har det altid skægt.” På den sidste dag af denne Haydom safari bliver Kirstein sammen med holdet i landsbyen Gorimba, hvor han skiftevis registrerer patienter og klargør sprøjter, når køen bliver for lang. På bare tre timer har de fire sygeplejersker, en præst og Kirstein vejet 202 babyer, vaccineret 120 børn og undersøgt 120 gravide kvinder. “Man kan ikke bare sætte tal på denne form for arbejde,” funderer Kirstein. “Det handler i bund og grund om, at vi er kaldet af Kristus til at hjælpe mennesker. Det, vi gør her, opbygger og styrker menneskers fundament til et bedre liv med en mærkbar indflydelse på børns overlevelse ved at få vaccinationer ud til dem og ved at hjælpe kvinder, når de føder. Jeg har en stærk oplevelse af, at det her er, hvad MAF handler om, og hvorfor vi er her. Vi kan ikke gøre det over hele landet – ikke engang det halve af Tanzania – men sålænge vi kan gøre det nogle steder, så har vi et ansvar for at gøre det.”