Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

Dødbringende parasit på Madagaskar

Til kamp mod Bilharziose

Et værelse med orme og afføring

Et hold medicinstuderende og læger fra Storbritannien satte sig for at reducere niveauet af en parasitisk orm hos en afsides befolkning i Madagaskar. Inde i en træhytte +20 kilometer fra den nærmeste mudrede vej arbejder den britiske medicinstuderende Hannah Russel og adskillige andre i hvide kitler hen over ’bøtter med bæ’. De filtrerer hver afføringsprøve fra 50 madagaskiske landsbybørn gennem en netmaske, smører den på et mikroskops objektplade og begynder at tælle æg. Det er et ildelugtende arbejde, men røgelse og tigerbalsam smurt under næsen hjælper med at dæmpe stanken. Der spilles musik via en batteridrevet højtaler nærved.

”Det er ikke et glamourøst arbejde”, griner Hannah. Der er også 50 urinprøver, men de er meget nemmere at teste for schistosomiasis – bedre kendt som bilharziose – en parasitisk orm, som kommer ind i kroppen gennem indtagelsen af inficeret vand. Ligesom ved en graviditetstest viser et par dråber urin resultatet på en teststrimmel.

Forbløffende resultater

Læge Stephen Spencer tager blodprøver fra 50 børn i hver landsby for at teste for anæmi.

Læge Stephen Spencer tager blodprøver fra 50 børn i hver landsby for at teste for anæmi.

Idéen til forskning i schistosomiasis på Madagaskar fik Dr. Stephen Spencers efter at have set følgerne af parasitten i Ægypten. Dengang var han medicinstuderende ved Manchester Universitet. Nu har Stephen været fuldt uddannet læge i tre år. Med Stephen Spencer i spidsen er målet med Madagaskar Medical Expedition (Madex) at bestemme udbredelsen af schistosomiasis i Marolambo-distriktet – et af Madagaskars mest afsidesliggende områder – give behandling for sygdommen og påbegynde et undervisnings- og et sundhedsprogram. De resultater, som den første ekspedition i 2015 gav, var forbløffende. Efter at have testet 399 børn fra seks fjerne landsbyer i Marolambo-distriktet fandt holdet af doktorer og medicinstuderende ved Manchester Universitet en gennemsnitlig udbredelse af bilharziose på 94%, hvilket er et usædvanligt højt tal. Derudover dokumenterede de et ekstremt højt antal æg – en del over, hvad WHO anser for ’alvorlig’ inficeret. Uden behandling kan følgevirkningerne forårsage alvorlig skade på organer og endda medføre døden.

Brutal tur til Marolambo

I juni 2016 vendte holdet tilbage til Madagaskar for at fortsætte forskningen, undervisningen i og behandlingen af sygdommen. Denne gang fløj man med MAF Madagaskar til og fra landingsbanen ved Marolambo, som MAF anlagde for mange år siden på en bjergkam over Nosivolo floden. I 2015 kom holdet til Marolambo fra hovedstaden via offentlig transport. De anede ikke, man kunne flyve dertil. Det tog fire brutale dage på ekstremt knoklede og mudrede veje.

MAF-piloten Josh Plett losser Madex-udstyr af i Maralambo.

MAF-piloten Josh Plett losser Madex-udstyr af i Maralambo.

”Vejen var aldeles forfærdelig”, beskriver Hannah. ”Jeg har aldrig set noget lignende”. Det var totalt mørkt den fjerde nat, da de nåede et sted, hvor tre lastbiler var kørt fast i dyndet. De blokerede fuldstændigt vejen. ”Der var ikke andet at gøre end at stige af bussen og gå de sidste 20 kilometer. Vi havde været undervejs hele dagen. Vi havde intet fået at spise. Vi medbragte alt vort udstyr. Det regnede. Vi vadede gennem mørket med pandelamper – vi kunne kun se få meter frem. Det var SÅ mudret! Omsider nåede vi til Marolambo, og vi var helt og aldeles udmattede.” Noget tid efter ankomsten hørte de om MAF’s flyvninger. ”At det var muligt at nå tilbage til Tana på ca. 45 minutter var simpelthen fantastisk,” siger Hannah og husker, hvordan den første flyvetur føltes. ”I år har vejret været så dårligt, at det har taget 10 dage at nå fra Mahanoro (to-dages rejse fra hovedstaden) til Marolambo via vejnettet. Det ville have spoleret ekspeditionen totalt, hvis vi havde planlagt at rejse via vejene. Vi kunne ikke have gennemført det i år uden MAF .”

Støt Projekt “Flybrændstof” nu

Udvidede undersøgelser

En pille mod schistosomiasis indtages.

En pille mod schistosomiasis indtages.

2016-ekspeditionen udvidede forskningen til også at omfatte undersøgelser af, hvordan sygdommen påvirker befolkningens sundhed. Man brugte tre forskningsdage i hver landsby, hvorefter holdet pakkede alt udstyr sammen og drog til fods til den næste landsby langs floden, hvilket ofte indebar en hel dagsrejse med flodovergange via glatte gangbroer lavet af planker og pinde uden noget at holde i. Selvom det er den tørre årstid, havde det regnet i to uger lige inden deres ankomst, og det fortsatte det med på det meste af turen.

Hver af de tre forskningsdage bestod af den samme rutine. ”Undervisning i schistosomiasis og håndhygiejne gik forud for undersøgelserne,” fortæller Dr. Stephen Spencer. ”Dernæst opdelte vi skolen i flere ’stationer’, som de halvtreds børn i alderen 5-14 besøgte efter tur. Spørgeskemaer skulle belyse påvirkningen af schistosomiasis i børnenes hverdag, hvert barns højde og vægt blev målt, vi kørte tests for blodmangel og malaria, foretog hjerte-kar-vurderinger og tjekkede for leverskader ved hjælp af en lille transportabel ultralydsscanner.”

Med en lille transportabel ultralydsscanner tjekkes for leverskader.

Med en lille transportabel ultralydsscanner tjekkes for leverskader.

”Vi havde håbet på at kunne køre 25 børn igennem hver dag, men den første dag gik det meget hurtigere end planlagt. Vi manglede kun 19 børn den anden dag, hvilket betød ekstra tid til fækal- og urinanalyser! Den tredje og sidste dag gav vi hvert barn i landsbyen en behandling mod schistosomiasis, som anbefalet af WHO.” Circa 9000 doser medicin blev fløjet ind af MAF. Det meste af det indsamlede datamateriale skal analyseres, når holdet vender tilbage til England.

Fremtiden

Det langsigtede mål for Stephen og hans hold er at reducere niveauet af schistosomiasis i Marolamba-regionen – ikke nogen nem opgave. Parasitten kan dræbes nemt og billigt i kroppen med en behandling af stoffet Prazinquantal, men det er bare lige så nemt at blive smittet igen. I Marolambo-regionen – hvor folks liv er uløseligt forbundet med den flod, der bærer parasitten – er udsættelse for smitten uundgåelig. Den anbefalede fremgangsmåde er at behandle hele befolkningen hvert halve år, indtil smitteniveauet er reduceret, samt at undervise i forebyggelse, herunder håndhygiejne og benyttelsen af latriner et stykke væk fra floden. Det er muligt at gøre en forskel med tiden, og Madex-holdet håber på at kunne fortsætte med at arbejde og samarbejde med Madagaskars sundhedsministerium henimod dette mål.