Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:
En afkrog af verden

En afkrog af verden

MAF’s livline til Arnhem Land i det nordlige Australien holder liv i håbet om, at evangeliet slår rod blandt de oprindelige australiere, aboriginerne, der lever i området.

Når MAF’s støtter får at vide, at MAF har fløjet i Australien siden 1973, spørger mange hvorfor. Det undrer, at et civiliseret og overvejende kristent land som Australien har brug for MAF’s flyvninger. Men der er altså stadig behov for, at MAF’s fly bringer basale forsyninger rundt og er med til at sprede evangeliets gode nyheder i et område præget af åndeligt mørke.
De omkring 16.000 personer fra den oprindelige befolkning lever i små samfund spredt i bushen. MAF-familierne har særlig tilladelse til at være i området, og de er stort set de eneste, der bringer det kristne budskab hertil i form af bibler, dvd’er m.m. og ved at holde bibelstudier og vise Jesus-filmen.

En 12-timers dag

Danny-Gill-in-the-cockpitDanny Gill er en af MAF’s nyeste piloter i Arnhem Land. Han har fløjet her siden september 2015 og beskriver her, hvordan en dag ser ud:
– En typisk dag begynder kl. 6.45 med morgenmad og en kort personlig andagt. Så pakker jeg min frokost og kører til kontoret for at studere vejrmeldinger, passagerlister og flyveplaner. Jeg kører videre til flyvepladsen i Ramingining, og efter et tjek af flyet er jeg klar til min første flyvning kl. 8.30.

Begravelser er en væsentlig del af de oprindelige australieres kultur, og min første tur går til Goulburn Island, hvor jeg lander kl. 9.45 for at bringe en familie til Ramingining til begravelse.

Efter 70 minutters flyvning tilbage til Ramingining med familien er jeg klar til at spise frokost, men må springe den over, da et opkald om en transport fra Mirrnatja kl. 13.00 indløber. Jeg tjekker flyets brændstofbeholdning og fylder noget ekstra på. Vægt er en afgørende ting for et lille fly, også når det blot drejer sig om 19 minutters flyvning. Jeg må efterlade en person i Mirrnatja, fordi flyet ellers vil blive for tungt til at lette fra startbanen, der skråner opad. Mine passagerer skal hente nogle varer i byen, bl.a. en barnecykel!

På turen tilbage til Mirrnatja kl. 15.20 medbringer vi desuden post og noget grej til en MAF-familie i Milingimbi.

Regntiden er nær

– Vi nærmer os den våde årstid. Det er varmt og fugtigt, store cumulus-skyer tårner sig op, og luften er
urolig, selv i 500 meters højde. Det gør landingen lidt vanskeligere, og sidevind gør det ikke bedre. Jeg må bruge to forsøg, inden vi kl. 15.40 er sikkert på jorden i Mirrnatja. Turen går videre til Milingimbi, hvor jeg må tanke på ny. Jeg skal have en lærer med derfra, som har været på kursus i Darwin. Da vi lander i Ramingining kl. 17.15, er dagens flyvninger slut. Jeg gør flyet rent og tøjrer det. Kl. 18.15 vender jeg næsen hjemad efter at have opgjort flyvetid, brændstofforbrug og betalinger.

Støt Projekt “Flybrændstof” nu

Første missionærer

Youren-familien-Alistair-Nathanael-Anna-TalithaDer er en anden MAF-familie i Ramingining. Den består af piloten Alistair Youren, hans hustru Anna og deres to børn. De kom også til Arnhem Land i 2015, og de er de første medarbejdere, som kirken Hope Church Ferndown i Dorset, England, har udsendt.

Nogle af Alistair’s første passagerer havde været afsted for at fejre udgivelsen af Markus-evangeliet på et af de lokale sprog. Det lyder måske mærkeligt, at det er nødvendigt at oversætte Bibelen i Australien, men der er hårdt brug for budskabet om Kristus i denne afkrog – og engelsk er ikke alle australieres første sprog!

Selv om Arnhem Land beskytter den oprindelige befolknings kultur og levevis, er der opstået en støttekultur, der er ved at udkonkurrere jæger- og samlerkulturen. Goderne fra den moderne verden spoleres ofte af arbejdsløshed, alkohol- og stofmisbrug, der fører vold og kriminalitet med sig. I Arnhem Land er de fysiske og åndelige behov lige så påtrængende, som de er mange andre steder i verden.

Stemmer i bushen

På trods af de nedslående forhold kan Anna fortrøstningsfuldt skrive til sine støtter via Facebook:

Havde en dejlig aften med bibelstudier på Elcho Island. Fjorten lokale kvinder kom for at synge sammen med os, og nu har jeg sunget ‘What a friend we have in Jesus’ m.fl. på det lokale sprog!