Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

En udfordring - en frustration - en løsning

Hvad gør man, når MAF’s tre største og mest effektive fly til transport af passagerer og større mængder fragt i Papua Ny Guineas bjerge nærmer sig pensionsalderen?

Mange af cockpittets instrumenter skal udskiftes og opdateres.

Mange af cockpittets instrumenter skal udskiftes og opdateres.

Køber man nye fly til mere end 7 mio. US-dollars stykket?

De tre Twin Otter-fly i Papua Ny Guinea er henholdsvis 36, 45 og 46 år gamle. Det har krævet en stor indsats at holde de aldrende fly operationsklare. Ofte har det været nødvendigt at tage et eller to af flyene ud af drift. Det er frustrerende for planlæggerne og betyder forsinkelser for MAF’s kunder. Da pengene ikke hænger på træerne, og driften af MAF’s fly afhænger af donationer, har MAF valgt at renovere dem totalt.

I 2014 blev det første fly renoveret, og nu er man i gang med den næste. Efter en gennemgribende renovering er mange af flyets vitale dele skiftet ud, og flyet fremstår næsten som nyt. Behovet for vedligeholdelse reduceres, og MAF’s flymekanikere kan bruge tid på andre opgaver.

Støt Projekt “Nye fly til MAF” nu

Al interiøret skal ud for at komme til ledninger, rør m.m. bagved beklædningen.

Al interiøret skal ud for at komme til ledninger, rør m.m. bagved beklædningen.

Med en væsentlig forbedring af flyets driftssikkerhed slipper planlæggerne for igen og igen at skulle finde et andet fly som erstatning for et fly, der tages ud af drift. Transport til og fra de afsidesliggende lokalsamfund i PNG er hårdt tiltrængt, og behovet stiger i takt med anstrengelserne for at forbedre levevilkårene.

MAF-pilot Michael Duncalfe udtaler: “De to-motors Twin Otter-fly er ideelle til MAF’s flyvninger på Papua Ny Guinea. De kan fragte op til 1800 kg eller 20 passagerer til og fra landingsbaner, der er kortere end 400 m. Det er bush-fly i absolut særklasse, og de giver adgang til mange lokalsamfund, som vanskeligt kan nås med andre transportmidler.”