Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed

Udsendte på vej - Kenneth og Charlotte

Madagaskar kalder

Charlotte og Kenneth er ikke som så mange andre familier med 3 børn. De har valgt, at de i fremtiden vil skifte den trygge tilværelse i Danmark ud med et mere udfordrende liv i et u-land. For nogle lyder det som et eventyr, men det er ikke uden omkostninger at træffe et sådant valg. Det bliver et farvel til familie og venner i Danmark og et goddag til en tilværelse uden den økonomiske sikkerhed, som vi er vant til i Danmark. Skolegang og lægebesøg er noget, man må betale for ud over de almindelige udgifter til hus, mad og forsikringer. Derfor er det vigtigt for dem at finde nogen, der vil støtte deres tjeneste for MAF.

Sammen med MAF vil vi være med til at bringe hjælpen ud, hvor andre ikke kan.

Støt MAF Danmarks udsendte – Familien Vittrup Pedersen nu

“Når mennesker er villige til at forlade alt for at tjene andre, der lever under meget vanskelige livsvilkår, så bringer det håb til denne verden.

Vi er taknemmelige for, at Kenneth og Charlotte Pedersen har valgt at arbejde for MAF. Det bliver ikke et nemt job, de har valgt. Det kræver meget af en familie at leve i en helt anderledes kultur langt hjemmefra. Derfor har denne familie brug for forbøn og penge til den mission, de har valgt at blive en del af.”

– Arne Puggaard, formand MAF Danmark.

 Kenneth Pedersen

Kenneth er pilot og har målrettet arbejdet på at blive dygtig nok til at flyve under de høje standarder, der kræves for at flyve for MAF.
“Sammen med MAF vil jeg være med til at bringe hjælp, hvor andre ikke kan,” fortæller Kenneth. “Som brandmand er jeg vant til at arbejde under pres for at redde mennesker og dyr, men rundt omkring på vores klode findes områder, hvor bjerge, jungle, floder og krige forhindrer mennesker i at få hjælp, hvis de kommer galt afsted. Her har MAF’s fly en helt unik berettigelse, og jeg ser frem til at være med til at bringe håb til verdens mest isolerede mennesker.”

Støt Charlotte og Kenneths udsendelse med et fast beløb over BetalingsService – Klik her…

 

Seneste nyt:

 

Tilmeld dig nyhedsbrev

Tilmeld dig nyhedsbrev