Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

Kapløb med døden

Efter at have født tvillinger begynder den 28-årige Isabelle Xavier at få kramper og er på vej ind i en livstruende tilstand.

På et fjernt sted som Baucau i Timor-Leste kan det være ensbetydende med en dødsdom. Isabelles tilstand forværres af, at hun mangler blod. En blodtransfusion er nødvendig sideløbende med behandlingen mod kramper. Donorblod er en sjældenhed på klinikken, hvor Isabelle har født, men heldigvis er der én portion på lager. Den skal række, til Isabelle når frem til hospitalet i Dili.

Bøn til Gud

MAF-pilot Michael Bottrell er ankommet, og Isabelle fastspændes til en båre.

MAF-pilot Michael Bottrell er ankommet, og Isabelle fastspændes til en båre.

MAF-pilot Michael Bottrell har netop fløjet et hold øjenlæger til den lokale klinik i Oecusse, da nødopkaldet kommer. Herfra skal han først til Dili for at hente en sygeplejerske, en båre og ilt. Det tager 45 minutter og derfra yderligere 30 minutter til Baucau. Michael fortæller, hvordan han har det med pressede situationer som denne:

Jeg bekymrer mig ikke om ting, jeg ikke kan gøre noget ved. Jeg koncentrerer mig om flyvningen, om at komme hurtigt og sikkert frem og være klar til at tage imod patienten. Når vi er klar til afgang lægger jeg situationen i Guds hænder i bøn.

Denne indstilling hos MAF’s piloter er netop, hvad en patient som Isabelle har behov for. Der er ikke plads til frygt eller panik. Michaels evne til at fokusere på opgaven er en gave, som udtrykker Guds medfølelse og kærlighed til et menneske i nød. Vi lander, og Isabella bliver hurtigt spændt fast til en båre i flyet. Sygeplejersken, som er med fra Dili, giver hende ilt. De nyfødte tvillinger og Isabelles mand kommer ombord, og kort efter er de i luften.

Giv en dunk brændstof a 200 kr. nu

Isabelle, hendes mand og deres to nyfødte tvillinger er ankommet til sygehuset i Dili. Isabelle er reddet og i behandling.

Isabelle, hendes mand og deres to nyfødte tvillinger er ankommet til sygehuset i Dili. Isabelle er reddet og i behandling.

Lykkelig genforening

I situationer som denne er det svært at vide, om patienten overlever. Heldigvis ender denne historie lykkeligt. Straks efter landingen i Dili kører den ventende ambulance Isabelle og hendes mand til hospitalet. Hendes mand smiler – Isabelle er i kyndige hænder. Om få minutter vil personalet genforene dem med deres nyfødte tvillinger!