Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

Kvinderne i Sydsudan fører an i forsoningen

Kvinderne i Sydsudan er blevet et vigtig element i forsoningsprocessen mellem de etniske befolkningsgrupper.
De vil leve i fred og MAF hjælper dem med transport.

Kvinderne i Jonglei State i Sydsudan har været vidne til forfærdelige sammenstød mellem de etniske befolkningsgrupper Nuer og Murle.
1.400 døde! Kvægtyveri, kidnapning og voldtægter var en del af hverdagen.
Tusinder blev fordrevet, og hele lokalsamfund blev traumatiseret. Kampene blev forklaret med årgamle uenigheder og ophidsende indblanding udefra.
– Men vi vil leve i fred, siger Mary Nyakuoth, mens hun talte til Murle-kvinder i Pibor.
Mødet blev iværksat af kristne kvinder fra begge befolkningsgrupper efter tre freds og tillidsopbyggende workshops om at forebygge vold mod kvinder og børn, ledet af Reconcile International. Mødet blev et gennembrud.
– Vi kom for at stille spørgsmål, få svar og lytte, for at forhindre, at vores børn skal dø, forklarede Mary på vegne af Nuer-kvinder fra Akobo. – Vi kom uden frygt, for mange børn er allerede døde.

Nyttigt at have MAF

På grund af regntiden er det umuligt at komme til det afsidesliggende Pibor over land i seks til otte måneder af året. Jane Wambui hugs Medair's Mama Eunice at the Juba airport, South Sudan.Forsonings-arbejder Violet Nyirakundo bekræfter det:
– Der er ikke nogen anden måde at komme til Pibor på, så det er vældig nyttigt at have MAF!
Da piloten Stefan Hageneier havde sat forsoningsteamet af i Pibor, fløj han videre til Akobo to gange for at hente Mary og de andre Nuerkvinder, som skulle møde Murle-kvinderne på konferencen.

Støt MAFs arbejde nu

Græsrodsproces

Dette var de første fredsskabende samtaler mellem lokalsamfundene. Hovedmålet var at få påbegyndt en fredsproces, der satser på at bryde voldsspiralen. Forsøg med lokale ledere var mislykkedes, men dette blev gjort på græsrodsniveau – mellem dem selv.
Milcah Lalam, der er leder af forsoningsprogrammet, bekræfter dette:
– Det er et stærkt vidnesbyrd om, hvad sudanesiske kvinder i kirken bidrager med i fredsopbygningen.
Hvorfor er kvinder så centrale, når det gælder at opretholde fred?
Konsulent Piath Alapayo forklarer: – Kvinden er ansvarlig for at holde husholdningen i gang, og manden er familieforsørgeren. Så snart kvinderne har problemer, vil hele hjemmet kollapse.
– Når der opstår spændinger, kan kvinder få mændenes følelser til at falde til ro, i stedet for at lade det komme til blodsudgydelser. Kvinder kan opdrage børnene til at lade være med at følge hævnkulturen.

Bibelske principper

Hvordan forsoner man to folkegrupper med så dybe spændinger imellem sig?
Reconcile bruger bibelske principper. Jesus kom, for at vi kunne leve, og leve livet fuldt ud, mens Satan bare kom for at stjæle, dræbe og ødelægge.
I Pibor reflekterede kvinderne over, hvordan frygt, mistro og en ugudelig og utilgivende tankegang har påvirket deres lokalsamfund. At få folk til at være åbne og snakke er afgørende – de blev opfordret til at dele deres sorger og søge tilgivelse fra Gud og fra hinanden.