Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

To 15-årige piger reddet

MAF-pilot Josh Plett blev dirigeret til Ankavandra, en lille by på Madagaskars vestkyst, for at bringe to teenage-piger til et hospital.

“Den unge gravide Mampionona havde fødselsproblemer, og pigen Dera skulle opereres for en cyste i tarmkanalen. På grund af det vanskelige terræn havde det taget en time at bringe hende til landingsbanen fra landsbyen på den modsatte side af Manambolo floden.
Det var den samme tid det tog mig at flyve de 250 km hertil fra hovedstaden Antananarivo”
, fortæller Josh Plett.

MAF flyver regelmæssigt hertil, fordi Tana City Church (TCC) er ved at etablere en kirke i området, og MAF Medical Safari (MMS) ofte bringer medicinsk hjælp til byen. Trods nogle sprogproblemer blev passagererne hurtigt fløjet til behandling på et hospital i Antananarivo.

Desværre var Mampiononas barn dødfødt. Det havde været for vanskeligt for den unge mor at føde, og hun havde manglet den nødvendige lægehjælp i hendes hjemby.

“Madagaskars befolkning synes at kunne udholde store smerter. Uden adgang til lægehjælp er det måske, noget man lærer. Men jeg tænkte over mine egne erfaringer med pinefuld smerte, som her blev sat i et nyt perspektiv”, fortæller Josh Pletts kone, Jocelyn, som var med som passager.

“To timers flyvning med MAF fik afgørende betydning for disse to store piger. De fik den hjælp, de havde brug for. Men jeg undrer mig stadig over, hvor tapre mennesker i disse isolerede egne er til at klare fysiske smerter”, slutter hun.

Øjvind Thomasen
Landssekretær