Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

På grund af dette tror jeg på Jesus

Landsbyen Chidudu ligger blot 24 minutters flyvning fra Tanzanias hovedstad Dodoma. Men når der ikke er nogen vej til din landsby, og når du ikke har penge til transport, så er hospitalet i den store by meget langt væk.

vaccination-Chidudu-Tanzania

I bil uden for regntiden tager det omkring otte timer at nå Dodoma fra Chidudu. I regntiden kan det ikke lade sig gøre. Kilimatinde Hospital ligger tættere på – hvis du er syg, kan du måske cykle dertil på otte timer. Fordi mange landsbyer i Tanzania ligger så isoleret, tager klinikker og evangelister ud til dem.
En flyvning med sundhedspersonale og evangelister kaldes en safari. Ordet safari betyder en tur eller rejse på swahili. En sådan safari til landsbyer i bushen er livsforvandlende i mere end én betydning.
MAF Tanzania begyndte med sundhedssafarier, da en base blev etableret i Dodoma i 1999. Selvom basen nu ligger i Arusha, flyver vores finske MAF-pilot Jarkko Kohonen hver måned MAF’s Cessna 206 til Dodoma fra Arusha. Hver dag i en uge flyver han et team rundt til forskellige landsbyer. Hospitalet i Kilimatinde stiller et hold på 4-5 specialister til rådighed, og et team af evangelister bliver samlet fra forskellige kirker i Dodoma.

Under akacietræet

Ruth Kambenga har været med i teamet af evangelister lige fra begyndelsen. Hun fortæller:
– Der var ingen, der kendte til Gud i dette område. Der var ingen kirke, intet apotek, ingen læger eller sygeplejersker. Vi besluttede at tage hertil for at give befolkningen en kirke og bygge denne klinik, siger hun og peger hen på et lille lerklinet hus under et stort akacietræ.

Det simple hus på omkring 2 x 3 meter med to rum bruges til graviditets-undersøgelser og vaccinationer. Alt andet foregår i det fri i skyggen af akacietræet.
– Før disse safarier døde mange mødre, og børnene blev syge. Mange børn døde, inden de blev fem år. Nu går det meget bedre. Antallet af dødsfald og syge er langt lavere.

Støt Projekt Flybrændstof nu

Hørte om Jesus

38-årige Velonika Filopomathias er kommet i klinikken lige siden starten. Hun fortæller:
– Efter at MAF har startet denne tjeneste, er der sket rigtig mange forandringer for alle i området. Helbredstilstanden er forbedret væsentligt. Før havde vi ikke noget sted, hvor vi kunne høre Guds ord, men nu kan selv børnene høre om Jesus.

For nogle år siden led Velonika af en sygdom, der gav voldsom hovedpine og mavesmerter. En dag bad teamet af evangelister for hende – og hun blev rask!
– Det var en kæmpe forandring for mig, og jeg kom til tro på Jesus på grund af dette arbejde.
I 2012 blev Velonikas et-årige søn Emmanuel alvorligt syg af malaria ugen inden MAF’s planlagte besøg. Da MAF ankom, blev drengen straks fløjet til hospitalet i Kilimatinde – men det var for sent. Trods sorgen over at have mistet sit barn er Velonika taknemlig for, at MAF bragte drengen til hospitalet.

Forbøn og undervisning

– At bringe ‘Gud, som er Gud’ til de voksne er svært, når der ikke er en præst i landsbyen, og vores team kun kommer en gang om måneden, siger Ruth Kambenga. Det er fortrinsvis kvinderne som er kristne, og de vil gerne høre om Gud. De har brug for rådgivning og forbøn dagligt eller i det mindste ugentligt.
Teamet af evangelister fortæller dem, der er stimlet sammen under akacietræet, at de vil bede for alle, der ønsker det. Straks danner der sig en lang kø, og evangelisterne lytter til folks behov og beder for dem.

Gud ser på hjertet

Imens underviser Ruth Kambenga børnene. De elsker det lige så meget, som hun gør. De sidder samlet i skyggen under MAF-flyets vinger og inden for hørevidde af gruppen af mødre, der får vejet deres babyer. Børnene betragter opmærksomt ‘Mama’ Kambenga, synger sammen med hende og lytter til Peter, en teenager under oplæring, som fortæller historier fra Bibelen.
– Jeg foretrækker at arbejde med børnene, fortæller Ruth. De har evnen til at forstå de gode ting. De lærer nemt og ved, hvordan man beder. De kender ‘Gud, som er Gud’.
ruth-kambenga-diskussion-chidudu-tanzania Sidst på eftermiddagen samles en gruppe unge, diskussionslystne mænd omkring Ruth Kambenga. De tror ikke på Gud, men hun foreslår, at de prøver at gå i kirke. En af mændene afslår, fordi han ikke vil lade sine køer, sin kone og sine børn være alene. Han brød sig heller ikke om at skulle gå med bukser og undvære sine smykker.
– Jeg fortalte ham, at hans tøjstil ikke var et problem, for Gud ser på hans hjerte, ikke på tøjet. Til sidst indvilgede han i at prøve en enkelt gang, siger Ruth – og smiler.

Fysiske behov bliver mødt

baby-vejes-chidudu-tanzaniaDet lille, lerklinede hus i Chidudu syntes simpelt, men det var nærmest luksus i forhold til klinikken i Dabia. Her er væggene lavet af sammenflettede pinde, og taget består af grene. Skyggen fra nogle store buske gør heden tålelig for de ventende mødre og deres babyer. Da flyet lander i Dabia, får piloten Jarkko at vide, at en ung kvinde, Selina, har været i fødsel i 24 timer og har det dårligt. Hun og hendes mor kommer hurtigt ombord i flyet til Kilimatinde, hvor en ambulance fra hospitalet venter ved landingsbanen.
En anden kvinde, 35-årige Maria Pauli, har gået i blinde i en time sammen med et familiemedlem for at nå frem til klinikken. Hendes fulde mand har tævet hende, og hun er blevet blind af det. Hun har hverken penge eller mulighed for at komme til et hospital i Dodoma og har derfor tidligere opsøgt en eksedoktor.
Det hjalp ikke hendes syn, og nu ønsker hun helbredelse for sine øjne gennem forbøn, selvom hun faktisk ikke ved, om forbøn kan hjælpe. Alligevel er hun kommet til den lille mobile klinik, for den er det eneste håb, hun har.

Støt MAFs arbejde nu

MAF kommer igen

– Da MAF besluttede at lukke basen i Dodoma, og nyheden spredtes til de landsbyer, som blev mødt af Kilimatinde safarien, reagerede folk næsten panisk, fortæller Ruth Kambenga. De troede, at det var enden på sundhedssafarierne. Folk råbte: “Ingen MAF, ingen MAF, ingen MAF!” En kvinde døde efter sigende af chokket, men jeg ved ikke, om det passer. Jeg ved, at hun skulle føde tre måneder senere, og da hun hørte, at MAF ikke ville være der, havde hun grædt: “Hvorfor? Min baby! Hvem skal hjælpe mig?” En uge senere var hun død.
Folks frygt var ubegrundet, selvom det bedste ville være, at der var mulighed for at komme oftere. Næste måned kommer safarien igen med hjælp til Chidudu og andre isolerede landsbyer. Indtil da er der MAF-safarier i andre områder af Tanzania.
I et skrøbeligt indelukke af grene vil en mor få at høre, at hjertelyden fra hendes ventede barn er tydelig og stabil. Et barn kommer til kontrol hos lægen under det store træ – og deltager derefter i undervisningen i skyggen under MAF-flyets vinger.
Mødrene er dybt afhængige af de mobile klinikker. Velonika slutter sin fortælling med en bøn: “Vil I ikke nok lade disse klinikker blive her? Hvor skal vi ellers tage hen for at få hjælp?”
Ja, skyggen af et træ, en busk eller sågar en flyvinge kan være livgivende, såvel fysisk som åndeligt.