Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed

Tanzania

MAF begyndte at flyve til Tanzania fra Kenya i 1959, inden landet fik sin egen MAF base på opfordring fra biskop Yohana Madinda.

I 1977 startede MAF en permanent base i Dodoma for at kunne opfylde behovene for mange missionærer. I dag er fokus mere rettet imod medicinske og evangeliske “safarier”, altså flyvninger hvor lokalt sundhedspersonale, præster og evangelister flyves ud til fjerntliggende landsbyer for at yde lægehjælp, herunder graviditetsundersøgelser og mor-barn kontrol, undervisning og evangelisering.
Takket være disse ture kan isolerede mennesker få behandling og høre evangeliet.
Store forbedringer i infrastrukturen i de sidste ti år har gjort det lettere og mere sikkert at rejse. Som et resultat af dette, modtager vi færre anmodninger fra vores partnere om at flyve.
I 2014, efter en omfattende evaluering, blev det besluttet at flytte basen til Arusha for bedre at kunne servicere vores partnere, dels fra denne base og dels gennem vores samarbejde med Wycliffe bibeloversætternes base i Mbeya.

Haydom Hospital, en af MAF’s største partnere udtaler:

Vi vil gerne takke MAF for mange års samarbejde om at nå ud til de afsidesliggende områder i Haydom og regionerne omkring. Det er en vigtig og højt værdsat opgave.

Støt MAFs arbejde nu

Fakta

Hovedbase: Arusha
Opstart: 1963
Fly: 3 Cessna 206
Stab: 3 nationale og 3 internationale medarbejdere

Vidste du, at vi fløj med 947 passagerer mellem 51 destinationer i 2016, og at vi samarbejder med 18 partnerorganisationer?

Blandt andet
Haydom Hospital
Malambo Discipleship Training Centre
Wycliffe bibeloversætterne