Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:
Siamesiske tvillinger klarede lang rejse

Siamesiske tvillinger klarede lang rejse

Anick og Destin var helt nyfødte, da de kom på en lang rejse både med motorcykel og fly for at blive adskilt.

Da Anick og Destin kom ombord på MAF flyet, havde de allerede tilbagelagt 250 km på motorcykel, svøbt ind i et tæppe, bare for at komme på det nærmeste hospital.

De siamesiske tvillinger var født helt naturligt ni dage tidligere i en landsby ude i junglen i DR Congo. Så langt væk fra hospitalet at ingen i Vanga, hvor hospitalet ligger, havde hørt om den lille landsby.

Dr. Mudji, som tog imod tvillingerne på hospitalet, kunne slet ikke begribe, at babyerne var blevet født naturligt uden hjælp fra læger. Tvillingerne var vokset sammen ved navlen og delte tyktarm.

“Født i 37. uge af graviditeten helt naturligt. Det har jeg aldrig set eller hørt om før,” fortæller han.

Han kunne straks se, at han ikke kunne hjælpe Anick og Destin, og de nyfødte babyer skulle på en endnu længere rejse for at få muligheden for at blive adskilt. MAF fløj tvillingerne sammen med deres forældre til hovedstaden Kinshaha, hvor de blev opereret af et hold frivillige kirurger.

 

Anick og Devin før og efter kirurgerne adskilte de små tvillinger, som ved fødslen hang sammen ved navlen.

Heldigvis gik operation godt, og en måned senere blev Anick og Devin sammen med deres forældre fløjet tilbage til Dr. Mudji og hospitalet i Vanga, hvor de være under observation nogle uger, før de kan tage den lange rejse tilbage til deres hjemby i junglen.

I alt rejste de små piger 1500 km for at blive adskilt.

Støt MAF’s arbejde nu