Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

Skolen i slummen

Maria Karlsson, gift med den svenske MAF-pilot Rune Karlsson, har været med til at starte en skole i slummen i Bangladesh' hovedstad.

De fem til seksårige børns ansigter lyser op, da Maria stikker hovedet frem i døråbningen til klasseværelset for at hilse på dem. De ved lige præcis, hvad der venter dem – ikke slik eller gaver – men kærlige kram og smil til hvert enkelt barn, som om de er den vigtigste person i rummet.

Vi er på Millgate New Hope Center, en skole i Tongi-slummen i Bangladesh’ hovedstad, Dhaka. Maria Karlsson og den lokale præst Subrota Biswas startede skolen i 2014, da Maria og hendes mand, MAF-piloten Rune, flyttede til Bangladesh.

Maria beder flere af børnene om at vise, hvordan de kan skrive deres navne på engelsk på de små tavler, de holder i hænderne. Marias velfortjente ros til hvert enkelt barn modtages med strålende smil.

Gratis skolegang

Præsten Subrota Biswas leger med dukker med børnene – et usædvanligt syn i et land, hvor kvinder regnes for meget mindre end mænd.

Skolen er et ydmygt lille sted midt i slummen, et simpelt skur af bølgeblik med et lille kontor i den ene ende. Der er ingen legeplads bortset fra et lille betonbelagt område foran dørene. Her møder 33 elever fem dage om ugen fra kl. 8.30 til 12.30. De lærer nationalsproget bangla, engelsk, grundlæggende matematik og lidt geografi. Læreren læser historier for dem, og de nyder legetiden i klasseværelset, hvor de også får lidt at spise hver dag.

Bedst af alt er, at skolen er helt gratis.

– Familierne i slummen er meget fattige og har slet ingen uddannelse. De kan hverken læse eller skrive. Det er en stor skam for dem, siger Subrota.

”Pigerne først”

Maria og Subrota ser deres skole som en mulighed for at ændre især kvindernes liv og fremtid. I et land hvor kvinder ikke har meget værdi, handler det om at begynde en holdningsændring blandt de helt små børn.

– Vi lærer børnene, at de altid bør være over for hinanden på samme måde, som de gerne selv vil blive behandlet – og det gælder alle mennesker, siger Maria.

– Og de skal sige ‘undskyld’ og ‘tak’. Vi lærer også drengene i vores skole: ‘pigerne først’.

– Jeg fortæller børnene: ‘Du er smuk’, og ‘Gud skabte dig sådan’. Jeg fortæller dem, at de kan klare alt, siger Maria.

Kvinder ved ikke, at de er elsket

Om eftermiddagen undervises kvinder i at læse. Der har været op til 40 kvinder i samme lokale, og ikke én kunne skrive sit eget navn.

– Vi plejer at forkæle dem med te og småkager, fortæller Maria.

– Vi synes, at de fortjener det, fordi kvinder i dette land behandles som slaver. Fx har vi en mor, som ikke havde risen klar, da hendes mand kom hjem. Han blev så gal, at han hældte syre ud over hendes ansigt, bryst og hænder. Mange får tæsk. Jeg knuselsker dem og fortæller dem: ‘Jeg elsker dig, og Jesus elsker dig’. Ingen andre siger det til dem. Jeg ønsker at give dem håb.

Maria Karlsson bliver kaldt “latterens mor” og hendes smil smitter.

Et hjerte for dem på bunden

Maria Karlsson begår sig uden problemer blandt både høj og lav i lokalsamfundet. Hun kører med den lokale bus i op til to timer hver morgen for at komme frem til skolen og går ofte de 12 kilometer hjem.

Mange som bor på gaden i hendes nabolag kender hendes navn, fordi hun ofte sniger dem ind i familiens lejlighed for at lade dem tage et bad og få et måltid mad. Maria er heller ikke bange for at anmode om støtte fra store virksomheder, og hun har modtaget donerede lægemidler og gratis bistand til en øjenklinik i slummen med 18 frivillige øjenkonsulenter.

Missionær for livet

Efter 30 år med MAF er det tid for Maria og Rune Karlsson at vende hjem til Sverige.

– Jeg elsker skolen. Jeg føler mig slet ikke klar til at stoppe, men at være missionær er en livsstil. Mit største ønske er at dele evangeliet, uanset hvor jeg er,” siger Maria.