Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

Vi vælger liv over død

Kreaturer baner vejen for fred i Kenya

En borana-enke giver et gedekid til en rendille-enke.

En borana-enke giver et gedekid til en rendille-enke.

Et helt unikt fredsprojekt i det nordlige Kenya fokuserer på de efterladte enker fra rivaliserende stammer. Landsbyen Leyai sydøst for Marsabit husede engang både borana og rendille familier. Som naboer boede de side om side, dyrkede jorden og passede deres dyr. Men tiltagende uenigheder om græsning og voldsomme episoder af kvægtyveri skabte en enorm kløft mellem folkene. Stort set alle landsbyboerne flygtede og bosatte sig i adskilte stammeenklaver. Konflikten har stået på i to årtier og krævet mere end 250 liv. Leyai har i mange år stået tilbage som en spøgelsesby med smuldrende huse og overgroede marker.

Fra forbandelse til velsignelse

En pige fra rendille-stammen

En pige fra rendille-stammen

I dag er alt forandret. Rendille og borana kvinder danser om hinanden i et hav af farver, og mens hænderne klapper en fast rytme, synger deres stemmer i harmoni: ”Gud, velsign dine børn med fred. Velsign Borana. Velsign Rendille. Dæk dem med din fred.” Sproget skifter, men betydningen er den samme. Dette er et fredsmøde. Kvinder, som før har set hinanden som fjender, og som i mange år har opfordret til had og vold, holder nu hinanden i hånden og planter fredshaver sammen. Det er intet mindre end et mirakel! Vejen til fred har ikke været nem Hen over årene har der været flere forsøg på at genetablere fred i området, men det er aldrig lykkedes. En af mange udfordringer er, at Marsabit ligger ca. 500 km fra Nairobi på ufremkommelig og farlig vej. Den lange tur på dårlige veje sluger dyrebar tid og slider voldsomt på bilerne. I regntiden er det så godt som umuligt at komme frem, derudover har de mange uroligheder i området til tider gjort det nødvendigt at have en bevæbnet vagt med. Derfor er MAF’s rolle essentiel i dette fredsarbejde. Leder for projektet Tim Wright udtaler: ”Jeg har brugt MAF i 17 år og sætter stor pris på deres tjeneste. Det er effektivt, hjælpsomt, billigt og sikkert.”

Støt MAFs arbejde nu

Kreaturlån til enkerne

Da Tim først blev spurgt om at arbejde i dette område, tænkte han: ”Alle laver jo fredsarbejde herude, hvad kan vi, med vores lille organisation, gøre, som er meningsfyldt, som er anderledes?” Tim har sammen med sin kone Lyn startet organisationen Sauti Moja (”En Stemme” på kiswahili), som hjælper fattige og udsatte kvinder ved hjælp af en såkaldt ”kreaturbank”. Her får hver kvinde et lån på et æsel og fire geder. Lånet betales tilbage ved at give det første hunkønskid til en anden kvinde i lokalsamfundet. Tim bestemte sig for at prøve at bruge kreaturbanken som fredskatalysater blandt kvinderne i de kæmpende stammer. I stedet for at give det første kid til en kvinde fra sin egen stamme, giver kvinderne det nu til en fra den modsatte stamme, til fjenden.

Læg smerten til side

En pige fra borana-stammen

En pige fra borana-stammen

De kvinder, som er med i projektet, er alle enker, som har mistet mand og husdyr i stridighederne, derfor er den følelsesmæssige udfordring også enorm. Men projektet har potentiale til at sende et stærkt budskab til resten af samfundet og til at være med til at bane vejen til permanent fred. Da projektet gik i gang, var minder om stabilitet, fred og harmonisk naboliv så godt som glemt. En hel generation af borana og rendille var vokset op uden at have kendt til andet end had og gengældelsesdrab. Sube, en borana enke, fortæller: ”Dengang der ikke var fred, var der ingen steder, vi kunne gå hen for at hente brænde eller vande dyrene. Det var ikke sikkert.” Jon Leto, en af de ældre, fortæller, at mennesker dræbte hinanden som vilde dyr. Med dette som baggrund indså Sauti Moja holdet, at det sande arbejde måtte ske inde i kvinderne. Hver eneste kvinde ville være nødt til at tage et valg om at lægge sine oplevelser og smerte til side og aktivt arbejde for fred.

Uudholdeligt at tilgive

Gumatho, en rendille kvinde, som mistede sin søn i et bagholdsangreb, fortæller, hvordan hun oplevede pludselig at stå ansigt til ansigt med sine fjender. ”Første gang jeg mødte dem, kom det hele tilbage til mig, og jeg kunne ikke holde det ud.” Gumatho var dog besluttet på at ville overvinde disse følelser, hun var overbevist om, at fred er bedre end konflikt. Og med samme tapperhed og mod, som alle de involverede kvinder bliver nødt til at have, besluttede hun sig for, at lade fortiden ligge og arbejde frem mod en bedre fremtid.

Freden vokser i haver og hjem

Den første runde af projektet er langt overgået forhåbningerne. Med en vilje til at fokusere på deres ligheder i stedet for forskelligheder, har kvinderne taget projektet så meget til sig, at de er begyndt at forbedre det med egne initiativer. De er begyndt at besøge hinanden i deres hjem, de planter fælles fredshaver og inviterer hinanden til bryllupper, begravelser og andre store begivenheder. Og det gør en forskel! Kvinderne oplever, at de nu kan gå frit omkring, børnene tør gå i skole og kan bedre koncentrere sig, fordi deres bagland er sikkert og stabilt. Der vokser fred i disse lokalsamfund, som før var defineret af had, frygt og ubeskrivelige tab.

Freden forkyndes til andre

Tim Wright og Lyn Bishop, Kenya.

Tim Wright og Lyn Bishop, Kenya.

Stammeuenigheder er en daglig realitet mange steder i det nordlige Kenya, og derfor er der også stadig meget brug for MAF’s arbejde. Arbejdet, som Sauti Moja har gjort sammen med kvinderne i Leyai, viser, at der er håb, og at muligheden for fred ikke bare er en urealistisk drøm, men en reel mulighed. Fredsarbejdet har gjort så stort indtryk på flere af kvinderne, at de selv er taget til andre kæmpende stammer for at forkynde fred. Tim fortæller, at det er en nødvendighed, at fredsarbejdet er ikke-evangeliserende, da de to stammer er henholdsvis kristne og muslimer, han fortæller dog også, at hans grund til overhovedet at være involveret i dette arbejde, er det ansvar for social retfærdighed som hører med til at være en kristen.
”I stedet for at slås, lad os stå sammen og være forkæmpere for fred,” synger kvinderne. Må deres stemmer lyde gennem mange generationer fremover.