Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

Et spørgsmål om liv eller død

Pilot Andy Little og hans familie var netop vendt tilbage fra orlov, og skulle egentlig være fløjet afsted til deres base i Kawito, da en række omstændigheder totalt ændrede de planer.

En ung mor fra Kompiam havde brug for hjælp.

Samuel Haab, en volontør fra Schweiz som arbejder med IT-systemerne på hovedbasen i Mt Hagen (Papua Ny Guinea) beretter:
“Flyet, som familien Little skulle flyve tilbage til Kawito, var optaget af andre opgaver den dag. To andre piloter var syge og vores MAF Flight-Ops Manager, der normalt tager sig af uventede ændringer i operationen, havde fri. Det var derfor virkelig et held, at Andy Little stadig var i Mt. Hagen, da anmodningen om assistance løb ind.
En mor havde født et barn, der havde brug for operation på grund af en anorektale misdannelser.
Jeg havde travlt på kontoret med en server, da David, en af flymekanikerne, kom ind og spurgte, om jeg ville tage med Andy på en ambulanceflyvning. Lidt overrasket, da jeg ikke forventede at noget specielt skulle ske den dag, sprang jeg op og fulgte ham ud til hangaren, hvor MAF’s Cessna Caravan, P2-MAG stod parkeret. Vi fjernede hurtigt et par sæder fra kabinen, mens Andy gennemførte alle de rutinemæssige tjek af flyet.
Få minutter senere sad jeg på forsædet i Caravanen ved siden af ​​piloten. Efter en kort bøn startede Andy motoren, og vi fløj afsted mod Kompiam.
Vejret blev værre, da vi nærmede os landingsbanen. Det var meget vigtigt for os – og den lille patient – at få flyet landet så hurtigt som muligt.
Efter et spektakulært højresving og en stejl anflyvning landede vi endelig på grusbanen i Kompiam.
Landsbyboerne ventede allerede, og så snart Andy havde stoppet motoren, kom de op til flyet. Da ingen havde nævnt noget om tvillinger i telefonen, blev vi overrasket over, at to kvinder, der hver holdt en baby, ville ombord på Caravan. Det var først her, vi blev bekendt med, at moderen faktisk havde født tvillinger.

Støt nu

Heldigvis havde vi nok brændstof og sæder nok ombord, og et par minutter senere, var vi i luften igen – denne gang sad jeg nede bag i sammen med passagererne, hvor det syge barn lå med drop.
Det var meget vigtigt for os at få dem til hospitalet i Mt. Hagen så hurtigt som muligt.
I kraftig regn, men med god sigtbarhed, landede vi endelig på banen i Mt. Hagen.
Hospitalets ambulance ventede allerede på barnet, hvilket man ikke altid kan forvente i PNG.

Det var ved at blive mørkt, da vi endelig forlod MAF-basen for at gå hjem. Det var en dag hvor det virkelig blev klart for mig, hvor vigtigt det er at MAF flyver i Papua Ny Guinea. Nogle gange er en flyvning i et MAF fly et spørgsmål om liv og død for mennesker i de afsides og isolerede landsbyer, som ligger spredt ud over dette smukke land.”

Og jeg er meget glad og glad for at være en del af det!
Samuel Haab