Charlotte og Thorkild Jørgensen er på lynvisit i Danmark og holder derfor helt ekstraordinært et møde på deres hjemegn i Nordjylland.
Der vil være rig mulighed for at høre fortællinger fra ægteparrets hverdag i et af verdens mest konfliktfyldte lande.
Thorkild Jørgensen vil fortælle om sine mange besøg rundt i Sydsudan, hvor han har dokumenteret MAF og andre organisationernes humanitære arbejde, mens Charlotte kan fortælle om en spændende og udfordrende hverdag på en international skole i Sydsudans hovedstad Juba.
Alle er velkomne til foredraget!