Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

Før og efter

9-årige Meka var begejstret for at flyve med MAF, og særligt anden gang, for da kunne hun selv gå ombord.

Da hendes families hus på øen La Gonave lidt nord for hovedstaden Port-au-Prince kollapsede under jordskælvet i Haiti den 12. januar i 2010, blev begge hendes fødder knust, og flere af hendes familie blev dræbt.

Dan Irvin, lederen af det lokale sygehus på øen, havde gjort, hvad han kunne for at behandle hende. Men pigen havde behov for behandling af en ortopædkirurg så hurtigt som muligt. Han sagde rent ud, at hendes fødder ligner hakket oksekød, og hvis der gik infektion i sårene, ville det få fatale følger.

meka-will-darlinMAF-pilot, William White, havde besluttet at et hold af læger måtte vente, mens han fløj nødhjælp ud til La Gonave. På hjemturen tog han den alvorligt sårede pige med. Det var første gang Meka fløj med MAF. Det ventende lægehold viste sig at være ortopædkirurger – specialister i led og knogleskader! Sommetider lægger Gud tingene meget godt til rette.
Da Meka var blevet opereret fik hun hjælp til genoptræning af Bill Campbell på Haiti Home of Hope.
William White, der her er fotograferet sammen med Meka og hendes mor Darlin, fortæller begejstret:
– Det var med glæde og tak, jeg kunne flyve Meka hjem til La Gonave igen.