Engang var en dal i Papua Ny Guinea skueplads for stammekrige og drab, men i dag samarbejder kirkedrevne sundhedstjenester med tidligere fjender. Vi taler med en mor fra Telefomin og hendes søn om den enorme forvandling, de er vidne til.
– Før Guds ord kom til Telefomin, tænkte folk kun på at slås. De var vrede, siger ‘Mama’ Nunta Markis. – De ville bare tage en pil og skyde dig; skyde mig!
Mama Nunta er en af de få ældre kvinder i Papua Ny Guineas Telefomin-samfund, der kan huske, da ”de gode nyheder” først kom til denne dalsænkning i højlandet.
– Jeg ville bevæge mig rundt i bjergene, siger hun og peger. Jeg ville vandre over det bjerg dér og gå op og plante søde kartofler på bjergsiderne.
– For længe siden kom det første MAF-fly hertil. Det fløj over floder og bjerge. Det kom ned, ned og landede.
– MAF ankom i krigstid, en tid med konflikt. Feranmin-folket kom, Eliptamin-folket kom. Stammer kom for at kæmpe mod hinanden.
Nathan, søn af Nunta og hendes mand Markis, husker historien om, hvordan hans far og hans venner i ly af nattemørket mødtes med missionæren midt under stammekrigen.
– De sprang over ”frygtens hegn” for at mødes med missionæren. Min far ønskede ”den dér ting, du ved,” af hele sit hjerte.
Markis, Yanis og Wasani blev de første kristne i deres stamme, og det havde øjeblikkeligt virkning.
– Papa Markis, Yanis og Wasani sagde ‘Nej, nej, nej. I skal ikke slås’, siger Mama Nunta. – De sagde: ”Guds ord er kommet. I skal leve i fred.” Og folket nedlagde deres pile.
Telefomin, Tifalmin, Feranmin, Eliptamin og hele Min-området er blevet forandret af evangeliet.
– MAF bringer Guds ord, Bibelen, tilføjer Mama Nunta. – Mine børn – jeg er så glad – de har alle arbejde, de er uddannede. Med MAF har Telefomin kunnet udvikle sig.
Nathan tilføjer:
– Alle børn i Min-området, der er vokset op med MAF, vil sige: ”MAF er en del af mig. Vores liv er indvævet i MAF, der flyver mad, udstyr og alle vores lærere ind. MAF betyder alt for os. De skaber en enorm forandring.”
Han arbejder nu hos Min Baptist Health Services som leder af sygepleje og administration. I hans forældres yngre dage krydsede folkene her bjergene for at kæmpe. Nu flyver Nathans personale over de samme bjerge for at bringe hjælp, håb og helbredelse.
– Jeg tager mig af alt sundhedspersonale, deres velfærd, al administration, al den medicin, der kommer, alle de syge patienter, der skal flyves ind fra de afsidesliggende egne, så vi kan tage os af dem. Vi har hele tiden brug for MAF, forklarer Nathan.
– Uden MAF ville vores sundhedstjeneste ikke være det samme. MAF er vores eneste forbindelse her fra bushen.
– MAF sørger for os: At vores sygeplejersker kan komme ud og foretage vaccinationer og hente en meget syg mor eller en syg patient ind – det sker hver gang med MAF.
– Vi kan ikke leve uden MAF.
