Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

Helte med sprøjter

Ved hjælp af MAF's flyvninger drager lokale sygeplejere på "Medical Safaris" og når ud til de mange fjerntliggende overåder i Tanzania.

Mansweta er træt. Sveden perler på hendes pande. Hun og Rehema er lige blevet færdige med at veje og kontrollere 104 børn. Nu skal de i gang med at vaccinere dem. Sammen med en lang kø af damer i farvestrålende tøj går jeg ind i kirkebygningen i Domanga, som for øjeblikket fungerer både som helsestation og kvindeklinik.
Overgangen fra det stærke sollys til det uoplyste rum gør, at jeg ikke kan se noget videre de første sekunder. Jeg befinder mig hos en gruppe hadzabe’er midt ude i Rift Valley i Tanzania. I morges fløj MAF-pilot Eivind Lindtjørn os fra Haydom Sygehus og herud. En flyvetur på kun 11 minutter.

To stærke kvinder

Mansweta A. Tippe og Rehema Marmar er sygeplejere og hører til på Haydom Sygehus. De er to ud af mange sygeplejere, som rejser ud i bushen på det, der lokalt kaldes ”Medical Safaris”. For det meste benytter hun og Rehema en af de mange Toyota Landcruisere, som Haydom Sygehus råder over. Men en gang om måneden bliver flere sygepleje-team fløjet ud til de mest utilgængelige områder.
”Det sker, at vi kører herud i bil,” fortæller Manzweta. ”Så kører vi først ad en utrolig dårlig vej, som efterhånden går over til kun at være en sti, og når stien ender, må vi krydse os frem gennem terrænet, som vi bedst kan. Det er utrolig trættende og tager en hel dag. Så det skal være meget vigtigt, hvis vi skal gøre det.”

Av min arm

Inde i kirken begynder et stadig stærkere hylekor at overdøve andre lyde, efterhånden som børnene får deres vaccinationer. Nogle af børnene får en indsprøjtning i hvert lår foruden en i skulderen. Så det er ikke så mærkeligt, at de protesterer. Jeg er vidne til en af MAF’s kernevirksomheder: At give isolerede mennesker et bedre liv. Vaccinationerne gør ondt i øjeblikket, men de vil spare børnene for megen sygdom og lidelse senere.

Evangeliet får vinger

Rehema har taget sin Bibel frem og læser nogle vers. Hadzabe’erne, som lever herude i Tanzanias ødemark, er animister. De må hele tiden sørge for at holde sig gode venner med ånderne og gøre dem venligt stemt. Derfor er de meget bange. Til disse mennesker kommer Rehema med beskeden:
”Frygt ikke! Der findes en levende Gud. Hans navn er Jesus, og han er kun god!”