Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
MAF flyver for livet

MAF flyver for livet

– for at skabe fred i og mellem mennesker

Stuart og Murray står sammen med stammehøvdinge foran Gemini flyet i Bulapé i Det Centrale Congo.

Idéen opstod af asken
MAF blev startet i England lige efter 2. verdenskrig af kristne Royal Air Force piloter, som så muligheden for at anvende krigsflyene i fredens tjeneste og for “at give evangeliet vinger”.

Vision
MAF’s vision er at se isolerede mennesker i verdens afkroge blive forandret af Guds kærlighed.

Med MAF’s små fly forøges kirker og humanitære organisationers rækkevidde, således at så mange mennesker som muligt kan få humanitær hjælp og blive mødt med det kristne budskab.

Mission
I fællesskab ønsker vi at tjene andre ved at bruge fly til at bringe hjælp, håb og heling.

Vi tror på, at fred mellem mennesker kan ske ved at møde menneskers behov, så de oplever tryghed, sundhed, kærlighed, forsoning, tilgivelse, glæde og håb.

Værdifulde partnerskaber
Vi værdsætter partnere, som deler vores menneskesyn, og vi samarbejder derfor med mange forskellige organisationer og kirker, der kan være med til at føre visionen ud i livet.