At rejse penge er ikke bare tal i et regneark. Pengene er til mennesker, der får hjælp. Det mål skal vi altid have i sigte, siger MAF Sveriges nye generalsekretær Josefin Brandström.
Passion og perspektiv. Begge dele kendetegner Josefin Brandström, som er ny generalsekretær i MAF Sverige.
Passionen har hun fra sit kirkelige engagement siden barndommen. Perspektivet har hun fået som udsendt for MAF i Liberia, Uganda og Sydsudan.
– Min far var præst, og vi engagerede os som familie helt naturligt i frivilligt arbejde i menigheden.
Det begyndte med en plakat
– Jeg var omkring otte år, da jeg ved et besøg hos mine bedsteforældre fik øje på en plakat med et MAF-fly i eksotiske omgivelser. Og jeg tænkte, at når jeg bliver stor, skal jeg være pilot og flyve i bjergene!
– Det har siddet i mig hele tiden. Jeg ville gerne et sted hen, hvor jeg kunne gøre en forskel, men jeg vidste ikke rigtig hvordan.
Som ung læste Josefin Brandström til arkitekt, og her skulle hun igen blive mindet om hjælpearbejde.
– På arkitektskolen var en af de første forelæsninger fra Arkitekter uden Grænser. Så tænkte jeg, at jeg kunne være arkitekt og samtidig være engageret i hjælpearbejde. Der har altid været en drivkraft.
Respekt for mennesker og nuancer
Josefin Brandström tog en mastergrad på arkitektskolen og arbejdede derefter som arkitekt. Derefter begyndte hun at arbejde for MAF.
Og det er her perspektivet kommer ind. Hun har nemlig arbejdet i felten i fem år, først to år i Uganda, seks måneder i Liberia og derefter to et halvt år i Sydsudan.
Hvad er det vigtigste, du har lært i felten, som du kan bruge nu?
– Jeg kan måske bidrage til, at vi får endnu mere respekt for mennesker i forskellige situationer, forskellige positioner og forskellige sammenhænge. At tingene ikke er så sort-hvide, som man måske tror.
Hvad mener vi med udvikling?
Josefin husker tilbage på en samtale under en fest, hvor der virkelig var brug for nuancer.
– Der var én, der sagde: ”Hvordan kan det være, at der ikke sker udvikling i Afrika?” Så havde jeg bare det sådan her. ”Wow. Skal vi åbne den?” Jeg har så mange flere billeder i hovedet, når nogen stiller sådan et spørgsmål. Nummer et, hvad mener vi med udvikling? Hvad er det, vi er foran med, som vi tror, Afrika halter bagud med? Og hvad mener vi med Afrika, der trods alt består af 54 nationer!
Bare det at nævne Afrika som et kontinent, der er bagud, fremmer en skyldkultur, mener hun. Vi mener, at velfærdsstaten Sverige, Skandinavien og Vesten er så fantastiske.
– Men så var der én ved siden af mig, som sagde noget meget fornuftigt: Afrikas 54 nationer er utroligt forskellige. Der er ti millioner indbyggere i Sverige. Jeg er sikker på, at der er mange sådanne ti-millioners-områder i hele Afrika, der viser utrolige fremskridt. Med utroligt innovative, samarbejdsvillige mennesker!
En helt utrolig udvikling fra minus til plus
For udvikling handler meget om, hvor man kommer fra. Hvilket udgangspunkt, man har, mener Josefin Brandström.
– I Sydsudan besøgte jeg en skole, som både var kostskole for børnehjemsbørn og skole for børn udefra. Når man kender de forhold, de kommer fra, og hører historierne om disse mennesker, der flygtede fra krig som børn og voksede op i forskellige flygtningelejre, så får man respekt.
– Tænk, de er selv ramt af krig, men er ikke bitre, tvært i mod. De har hjerte for at hjælpe andre. De er sultne efter, hvordan de kan engagere sig. Så her ser man en udvikling, der er helt utrolig. Det sætter udvikling i perspektiv. Her er mennesker, der starter i minus og nu bevæger sig fremad med stormskridt.
MAF hjælper partnere længere ud
Er der noget særligt, som MAF bidrager med?
– Ja, i Liberia er MAF det eneste flyselskab. Her er det unikt, at servicen overhovedet eksisterer og til så lave priser. I Sydsudan og i Uganda så jeg især en vilje til at hjælpe partnere, til at bringe partnere sammen. MAF er lidt af et knudepunkt der.
– Det betyder at organisationer, der ikke kendte hinanden, begynder at arbejde sammen. Pludselig åbner der sig nye muligheder. Det kan være en organisation, som ikke arbejder et sted, fordi det ganske enkelt er umuligt at komme dertil. Men så opdager de, at andre flyver dertil med MAF, og så kan de komme dertil og derved samarbejde med andre organisationer på stedet.
Lys for enden af tunnelen
Som generalsekretær skal Josefin Brandström fokusere meget på at rejse penge til hjælpearbejdet. Men det er vigtigt hele tiden at holde endemålet for øje. Det handler ikke om tal i første omgang. Det handler om mennesker. Og det er her, erfaringen fra felten kommer ind.
– Jeg har set lyset for enden af tunnelen. Jeg ved, at det, vi taler om, ikke bare er klichéer. Jeg ved, hvem det er, vi skriver om. Jeg har mødt det lille barn, der blev fløjet på hospitalet. Jeg kender mine kolleger, både nationale og internationale. Jeg har mærket på egen krop, hvordan det er at være der i 40 graders varme. Jeg forstår, hvordan det er ikke at have rent vand fra hanen.
Og de oplevelser kan hun knytte til fundraising herhjemme:
– Jeg har også set partnere, der ikke kan flyve, fordi der ikke er nogen midler. Hvor vi er nødt til at sige nej til en organisation, fordi de ikke kan betale, og vi heller ikke har råd til at støtte. Og så tænker jeg: Bare jeg havde haft disse tusind kroner, så havde det kunnet lade sig gøre.
Hjertesagen i fokus
Det er vigtigt hele tiden at vende tilbage til hjertesagen, mener Josefin Brandström.
– Hvad er formålet med MAF? Ikke bare at få de økonomiske tal højere op, men hvad gør vi med disse tal? Det er den endelige anvendelse, vi stiler efter, ikke tal på et regneark. Det er den balance, jeg skal finde og opretholde som generalsekretær.
Hvad håber du, der vil ske næste år, når du står i spidsen for MAF i Sverige?
– Jeg håber, at flere mennesker i Sverige vil lære MAF at kende. Og jeg håber, at den pionerånd, som de, der grundlagde MAF, vil leve videre, også når organisationen vokser.
