Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

Nyhedsbrev fra Charlotte og Thorkild - dec. 2017

Kære alle
Vi har nu været i Sydsudan i over to måneder, og selv om indtrykkene hver dag er nye og mange, er vi så småt ved at skabe os en hverdag i Juba, Sydsudans hovedstad.

Når man går rundt i Juba ser man kun skidt, skrald og usselhed. Køretøjerne væver sig ud og ind imellem hinanden på forunderlig vis, og der er heldigvis ikke alt for mange. Mange biler holder i lange køer op mod benzinstationerne for at få noget af den ekstremt billige statskontrollerede benzin, når nye forsyninger kommer. Det kan man vente længe på.

Et frodigt land

For et par uger siden var jeg (Thorkild) på min første reportagetur for MAF ud af Juba. Vi fløj østpå til byen Maridi og jeg blev forundret over, hvor øde landet egentlig er. Man kan flyve i timevis over skov og kun se en enkelt bebyggelse og en jordvej i ny og næ. I Maridi er alt frodigt og grønt. Tårnhøje mangotræer kaster skygge og kølighed, og der er grønt alle vegne. Det var bare lækkert at være væk fra byens grimhed et par dage.
Folk er også fattige der, men det virker ikke så voldsomt, for naturen er rundhåndet – det er byen ikke. Det er nok kontrasten, der gør, at der virkede fredeligere end i Juba.
En uge efter måtte MAF indstille flyvningen til området. Det hed sig, at oprørsgrupper bevægede sig op mod Maridi, og at hæren også var i området, og de bekriger hinanden. Der var også rygter om, at nogle måske gik rundt med missiler, der potentielt kunne nedskyde fly. Sådan sker det af og til, at flyvningen må indstilles til forskellige områder, og at vi for eksempel får udgangsforbud fra det sikrede område, hvor vi bor og arbejder.

Tigger mere end stjæler

Til hverdag kan vi dog godt gå omkring i Juba – blot man sørger for at passe på sine ting. Når folk er sultne og lever i nød, gør de desperate ting. Mange får taget ting af forbipasserende motorcykler, og de er væk, før man kan gøre noget.
I begyndelsen turde vi næsten ikke gå uden for porten. Så vover man sig forsigtigt op for enden af grusvejen for at købe UHT mælk eller hvide boller hos den nærmeste købmand. Lidt efter lidt tør man gå længere, fordi man finder ud af, at folk tigger mere, end de stjæler.

Vi har valgt at stole på Gud og ikke at være bange, hvilket ikke betyder, at vi er skødesløse, men at vi ikke vil lade frygt overmande os på grund af rygter om krig og overfald.

Mange hilsner fra Sydsudan
Charlotte og Thorkild

Støt nu

Thorkild Jørgensen er udsendt af MAF Danmark som kommunikationsmedarbejder i Sydsudan, mens Charlotte Jørgensen er lærer på Juba Christian Academy – en skole for børn af udsendte.