Folkekirkens Nødhjælp flyver med MAF, når de hjælper flygtninge i Norduganda med at dyrke næringsrige fødevarer. Landechef Anders Bastholm bekræfter, at mange børn har mistet begge forældre og nu må klare sig selv. Heldigvis er der også familier, som tager sig af dem.
De er ikke bare flygtet fra krig og terror. De er også underernærede, når de ankommer til flygtningelejrene. Og så er der kun en brøkdel af de op mod 2 millioner flygtninge i Norduganda, der modtager fødevarehjælp.
Og derfor er det helt afgørende, at MAF sammen med de omkring 350 samarbejdspartnere i Uganda både kan rykke hurtigt ud med akut nødhjælp og gøre alt for, at flygtningene også på langt sigt kan forsørge sig selv og deres familier.
En af partnerorganisationerne er Folkekirkens Nødhjælp, hvor landechef Anders Bastholm bekræfter, at en sultkatastrofe er under opsejling, hvis ikke verdenssamfundet står sammen om at hjælpe nu.
Kun en femtedel modtager fødevarehjælp
– Jeg kan genkende billedet af, at der er stigende under- og fejlernæring. Indikatorerne går den forkerte vej, både hos børn og hos voksne, siger han.
– En af de underliggende faktorer er selvfølgelig, at man som flygtning i forvejen er udsat på alle fronter, også ernæringsmæssigt. Især hvis man er nyankommet. Under- eller fejlernæring i den befolkningsgruppe vil være højere end resten af befolkningen.
Ifølge World Food Programme under FN er en fjerdedel af alle børn i Uganda i forvejen hæmmet i deres udvikling på grund af underernæring. En femtedel af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen på 1 dollar om dagen.
Desuden er der kraftige nedskæringer på fødevarehjælpen til flygtninge i Uganda over de sidste 2-3 år, fortsætter Anders Bastholm:
– I 2025 har World Food Programme måttet sætte nedskæringerne på spidsen, og de er blevet ret voldsomme. Lige nu er det kun omkring 32 procent af alle flygtninge, som overhovedet modtager fødevarehjælp.
Ifølge den fælles analyseplatform IPC for bl.a. World Food Programme modtager kun 32,4 procent af flygtningene på tværs af alle bosættelser i Uganda såkaldt humanitær fødevaresikkerhedsbistand (HFSA). Og de leverede mængder kan endda ikke dække modtagernes daglige kaloriebehov.
Kvinder tager sig af op til 11 børn
Vi hører også om børn, som går for lud og koldt vand uden forældre?
– Ja, børn går ligesom tabt i hele den proces. Og der er jo et utal af forskellige variationer: Børn kan have mistet forældre, mens de flygtede, eller man er bare blevet væk fra hinanden undervejs. I nogle af de familier, vi arbejder med, har kvinder har taget forældreløse børn til sig og må nu forsørge 10-11 børn. De er med i de omkring 32 procent, der modtager fødevarehjælp pr. familiemedlem.
Jo, det er meget udbredt at møde børn, der er udenfor en traditionel kernefamilies varetægt, fortæller Anders Bastholm.
– Det gælder også børn, der slet ikke har nogen voksne til at tage sig af dem og derfor meget nemt bliver ofre for misbrug og seksuelle overgreb. Når vi møder dem, henviser vi dem til organisationer, der har et særligt mandat til børnebeskyttelse.
Dårlig jord forbedres med permakultur
Flygtningene kommer primært fra Sydsudan og DR Congo. Når de ankommer til Uganda, får hver familie en lille grund på 900 kvadratmeter, 30 gange 30 meter, hvor de kan bygge og dyrke.
– Vi hjælper lige nu 5.000 flygtningehusstande med at dyrke fødevarer intenst på de små stykker land, fortæller Anders Bastholm.
Også selv om den jord, flygtningene får tildelt, når de ankommer, ikke er den bedste…
– Men vi forbedrer jorden med såkaldt permakultur, som optimerer naturens grundlag for at sikre fødevarer over en årrække uden behov for yderligere inputs udefra. Samtidig arbejder vi med lidt større landbrugsarealer i og omkring flygtningelejrene, hvor vi forhandler med lokalsamfundene, om jordejere kan overdrage markerne en tid, så flygtninge og lokale ugandere sammen kan dyrke i en lidt større skala.
Sætter stor pris på MAF
For at dække akutte behov for særligt udsatte familier uddeler Folkekirkens Nødhjælp også kontanthjælp:
– Vi uddeler såkaldte cash grants til særligt udsatte flygtningekvinder med ansvar for fx nyfødte børn. Det kombinerer vi med træning i god og sund ernæring for dem selv og for deres børns første leveår. Og så måler vi på, hvordan de bruger pengene efterfølgende. Her ser vi, at kvinderne faktisk overvejende bruger pengene på at købe den diversificerede kost til dem selv og deres børn, fortæller Anders Bastholm.
Det er et kæmpe arbejde – hvordan kommer MAF ind i billedet?
– Vi flyver kun med MAF, og vi har aldrig haft brug for at flyve med andre, for MAF dækker vores behov rigtigt godt.
Men MAF er ikke kun en forretningsforbindelse, fortsætter landechefen:
– Vi er også samarbejdspartnere. Man skal naturligvis flyve efter planer, men MAF er også fleksible. Vi har den partnerskabsdimension, at vi kan ringe og sammen finde løsninger på aktuelle opgaver og udfordringer. Det sætter vi stor pris på.
