1,5 millioner mennesker mistede livet, og fire millioner mennesker blev fordrevet igennem de 27 år (1975-2002), borgerkrigen varede.
Det anslås, at de krigsførende parter, MPLA og UNITA, lagde op imod 10 millioner landminer på steder med strategisk betydning, blandt andet langs mange veje.I dag er MAF partner med HALO, som arbejder med at fjerne og tilintetgøre landminerne, én efter én, for at forbedre forholdene for 21 millioner angolanere, hvoraf mange har landbrug som deres levebrød.
Sundhedsvæsenets forlængede arm
Med en af verdens ringeste sundhedsstandarder og mindre end 2 læger pr 10.000 mennesker er MAF en vigtig faktor i arbejdet med at effektivisere det arbejde, som for eksempel partnerorganisationen Kalukembe Mission Hospital udfører, ved at flyve deres læger ud til de fjerntliggende områder.
I 2015 gik MAF ind i en opgave med at flyve patienter med akutte medicinske og kirurgiske behov fra klinikkerne i landdistrikterne ind til hospitalerne i de større byer.