Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Mexico

Mexico

Betty Greene, pilot og en af grundlæggerne af MAF USA, fløj sine første MAF-flyvninger i Mexico.

41708_Historical_ MAF US beginningsMeget har ændret sig siden da, blandt andet at MAF i Mexico blev en selvstændig uafhængig MAF-afdeling i 1998, Alas de Socorro de Mexico (ADSM).
ADSM arbejder mest i bjergene omkring byen Oaxaca. Med flyet hjælper ADSM det omgivende samfund og støtter kirken i det evangeliserende arbejde. I forbindelse med naturkatastrofer og fødevaremangel har flyet også været et særdeles attraktivt redskab i nødhjælpsarbejdet.
Den overvejende indianske befolkning i bjergene forbliver fattige og afsondret. 25 procent af alle boliger i staten Oaxaca har ikke elektricitet, 70 procent har ikke noget kloaksystem, og 50 procent har stadig ingen gulve. Cirka halvdelen af befolkningen er under 18 år.
Gennem de seneste seks år har ADSM ændret strategi. I stedet for at basere flyvningerne på organisationernes behov, startede man en fast rute op for at hjælpe indbyggerne i landsbyer i et bjergrigt område sydvest for Oaxaca.

Støt MAF’s arbejde nu

Fakta

Hovedbase: Oaxaca
Opstart: 1946
Fly: 1 Cessna 182 og 2 Cessna 206
Stab: 7 nationale og 1 international medarbejdere

I 2017 fløj MAF med 3.206 passagerer mellem 19 destinationer. MAF samarbejder med 8 organisationer gennem ADSM i Mexico.