Udgangspunktet var MAF’s daværende base i nabolandet Guyana, og hovedformålet var at hjælpe partnerne med at række ud til befolkningen med regulære sundhedstilbud og med evangeliet.
Nogle år senere fik MAF egen base i Surinam, og efter at landet blev uafhængig af kolonimagten Holland, blev MAF Surinam oprettet med henblik på senere at blive en selvstændig uafhængig MAF enhed. I dag er MAF Surinam eller Surinaamse Zendings Vliegdienst (SZV) et rent surinamsk foretagende, som samarbejder med MAF i USA.
Formålet med SZV er at hjælpe, opmuntre og motivere kirkerne til at møde mennesker landet over med evangeliet om Jesus Kristus og imødekomme kirkens behov for lufttransport og kommunikation.
Flere kirker i Surinam er stadig involveret i arbejdet med mission i den indre del af landet, så behovet for SZV’s flyvninger med præster og evangelister er afgørende. MAF’s flytransporter spiller en vigtig rolle i at hjælpe både maronerne (efterkommerne af undslupne slaver) og indfødte folkeslag til at styrke deres lokalsamfund.
MAF fly bidrager med afgørende hjælp i nødsituationer og gør det muligt for læger at yde lægehjælp i landet, hvor kørsel på vejene er vanskeligt og tidskrævende, og landsbyerne er svære at nå frem til.
Surinam
Efter anmodning fra vestindiske missionærer og organisationen Primary Health Care Surinam startede MAF i 1964 med at flyve i Surinam.