Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

Små skridt - store mirakler

MAF Arnhemland har arbejdet blandt Aboriginerne i flere årtier. Det hårde arbejde giver resultater. MAF vinder tillid blandt de lokale.

For det meste af verden, er Milingimbi en ukendt ø. For MAF i Arnhem Land er det et hjem, hvor mange trofaste MAF ansatte har boet og arbejdet blandt Aboriginerne, de seneste 30 år.

Milingimbi er et samfund med omkring 1.000 mennesker. Det er også et sted med bidende insekter, gøende hunde, forsinket og beskadiget gods fra færgen, høje butikspriser, begrænsede sociale aktiviteter og hårdt ‘djäma’ (arbejde). Men, Herren har været trofast, og de MAF familier der i øjeblikket bor i Milingimbi (familien Fulton og familien Don), har set nogle fantastiske mirakler den seneste tid.

Craig Fulton har hver uge mødtes med to mænd, de seneste måneder. Formålet har været, at opbygge et fællesskab, og at læse i Bibelen sammen. Tom, en ikke-indfødt lærer der arbejder på den lokale skole, er især blevet udfordret af Jesu eksempel som tjener. I løbet af de sidste dage i april, har Craig haft det store privilegie, at lede Tom til Kristus, i det lille MAF kontor. Tom har endda planer om at møde krokodillerne, og blivet døbt i havet, som et synligt tegn på den beslutning han har taget.

Den anden person Craig regelmæssigt er mødtes med, er en indfødt mand ved navn Calvin. Calvin har været afhængig af stoffer og har haft forskellige problemer i livet. Men på Labour Day (1. maj), blev hans kristne hustrus bønner besvaret, da han besluttede, at tiden var inde til, at give sit liv til Jesus.

Calvin sagde, at han var ked af hans synder, og han bad Jesus give ham en ny begyndelse og at være hans frelser. Denne korte, men ærlige, bøn, udtalt på gebrokkent engelsk, var en af de mest vidunderlige bønner Fulton nogensinde havde hørt. Calvin bad også Jesus hjælpe ham med ikke at bruge stoffer længere og at hvile i hans arbejde. Calvin sluttede dette store og livsændrende øjeblik med at sige: “Manymak (godt)! Jeg har det varmt!”

Støt nu

Det er meget vigtigt, at Tom og Calvin fortsætter med at lære og vokse i deres nyfundne tro. At følge Jesus er ikke altid let, og der er mange fristelser for disse mænd i Milingimbi. Den lokale kirke er ikke særligt stærk, og for Calvin er det kun dele af Bibelen, der er oversat til det sprog, som tales i Milingimbi området.

Dette fantastiske mirakel viser, hvor vigtigt det er, at MAF’s ansatte bor og arbejder i aboriginernes lokalsamfund, så de kan vandre med dem og blive en kilde til opmuntring for nye troende. Bøn er et mægtigt værktøj, der vil give disse mænd indflydelse på hele lokalsamfundet.

Er der nogen bedre måde at se MAF’s vision i praksis? “Isolerede folk” bliver sandelig “fysisk og åndeligt forandrede i Kristi navn”.

Øjvind Thomasen
Forretningsfører