I de afsidesliggende bjerge i den vestlige provins i Papua Ny Guinea, ligger Mougulu – et samfund omgivet af tæt regnskov og uden vejforbindelse til omverdenen. For mange har skolegang været en fjern drøm – indtil nu. Mød her tre studenter som drømmer om at være noget for deres lokalsamfund.
I årevis har børn og unge i de isolerede landsbyer omkring Mougulu manglet adgang til en ungdomsuddannelse. Mange opgav drømmen om skolegang, fordi de måtte rejse til byer som Kiunga – en rejse, der tager flere dage til fods gennem farligt terræn.
Julianne Husio var en af dem, der nægtede at give op. Hun begav sig ud på den lange rejse til Goroka for at gå i skole – helt på den anden side af landet. Men efter en hård tid, skuffet og nedbrudt, vendte hun hjem til Mougulu uden at have færdiggjort sin uddannelse.


Et vendepunkt – med hjælp fra MAF
Så skete der noget, der ændrede alt. Missionærerne Sally og Ian Lloyd startede i 2020 en ungdomsuddannelse – Mougulu Gymnasium. Skolen blev et vendepunkt for det lille lokalsamfund og gav nye muligheder for unge som Julianne. Hun greb straks chancen for at færdiggøre sin uddannelse. Nu kan hun fejre sammen med den første afgangsklasse.
– Endelig er jeg klar til at rejse ud for at studere, men jeg ønsker at vende tilbage til Mougulu for at hjælpe mit folk som sygeplejerske, fortæller Julianne.


MAF har gjort det muligt at bringe uddannelse til Mougulu – flyene transporterer lærere, skolebøger og vigtigt udstyr til skolen. De sørger også for, at eksamenspapirer bliver sikkert leveret til uddannelseskontoret i Kiunga for officiel godkendelse.
Fejrede viden
De første afgangselever blev for nylig fejret ved en storslået ceremoni. Tidligere var uddannelse forbeholdt dem, der havde råd til at rejse væk, men nu har børn og unge fået mulighed for skolegang i deres eget nærområde.


som har brug for en god sundhedsplan. Min landsby er lige nu helt afhængig af MAF til at flyve sundhedspersonale frem