Indbyggerne i en afsidesliggende landsby i Papua Ny Guinea har siden 1984 selv ”skåret” en landingsbane ud af junglen for at MAF-fly kan lande med forsyninger denne sommer.
Det er svært at forestille sig, hvor svært det er at leve fuldstændig isoleret fra omverdenen. Indbyggerne i landsbyen Dimanbil i Papua Ny Guineas bjerge kan måske hjælpe på forståelsen. De har nemlig brugt 39 år på at forberede en landingsbane, så MAF kan lande med forsyninger.
Isolation har skabt over 800 sprog i landet
Befolkningen har ryddet skov, fjernet rødder, sten og buske og udjævnet jorden, så fly kan lande. For ellers er der en hel dags vandring til fods i den ene retninger og halvanden dag i den anden for at nå frem til en anden flyveplads.
Og der er hårdt brug for fødevarer, medicin, undervisningsmaterialer og ikke mindst kontakt med omverdenen. Papua Ny Guineas 9 millioner indbyggere er nemlig så isolerede fra hinanden, at der er udviklet over 800 forskellige sprog i landet.
Men nu er landingsbanen snart klar, så MAF kan flyve ind med hjælp, håb og heling til den isolerede befolkning.
”Skærer” en landingsbane ud af junglen
MAF fik kontakt med folket i Dimanbil, da MAF’s landmåler Terry Fahey blev guidet op og ned ad stejle stier, der vævede sig gennem bjergene i Saundaun-provinsen i september sidste år. Han fulgte en gruppe landsbyboere, der guidede ham fra den afsidesliggende landingsbane ved Munbil, på en syv-otte timers vandretur gennem junglen til Dimanbil.
Befolkningen i Dimanbil har arbejdet med at anlægge en landingsbane ud af junglen i deres landsby siden 1984. Ovenfra ligner det, at de har “skåret” en landingsbane ud af den tætte jungle. Men der var langt igen, før MAF ville kunne lande. Så Terry præsenterede en plan for, hvad der skulle gøres.
Skovler med pinde, transporterer med myggenet
– Landsbyen havde ikke skovle, så de havde brugt pinde til at grave og derefter læsset snavset oven på myggenet med deres hænder og båret det som en båre bare for at flytte jorden, fortæller Terry.
Derfor samlede Terry trillebøre og skovle ind for at hjælpe dem.
– Mine venner og familie hjalp med indkøb af to trillebøre, seks hakker, 10 skovle, samt 20 kraftige poser til transport af sten og jord, fortæller Terry.
Det er nemlig vigtigt, mener Terry, at lokalbefolkningen selv yder en indsats. Og det har de så sandelig gjort.
Håber at kunne åbne landingsbanen denne sommer
Det lykkedes at få forsyningerne frem via et fly fra partnerorganisationen RAA (Rural Airstrip Agency), som kunne lande på den del af banen, som var klar. Og så skred arbejdet hurtigt frem, så hele landingsbanen snart kan blive inspiceret af MAF og befolkningen endelig få forbindelse med resten af Papua Ny Guinea.
Lige nu er landsbyen afskåret fra forsyninger, og mange af landsbyboerne lider af malaria eller andre sygdomme uden direkte adgang til medicin, sundhedsydelser, byggematerialer og uddannelse.
– De er bare komplet isoleret, sukker Terry.
MAF håber at kunne åbne landingsbanen denne i sommer, så den humanitære flytjeneste kan begynde at yde hjælp, håb og heling til de isolerede mennesker i Dimanbil.
