Et team af MAF-eksperter har udforsket potentielle anløbssteder for vandfly i forberedelse på at bringe hjælp, håb og helbredelse til en gruppe af længe isolerede mennesker.

MAF i Uganda er begejstrede for at være meget tættere på at nå samfundene på øerne i Victoriasøen. Victoriasøen, der er Afrikas største sø og verdens næststørste ferskvandssø, strækker sig over tre lande: Uganda, Kenya og Tanzania.

Flyvninger med vandfly til ø-områderne vil betyde bedre sundhedspleje, forbedret uddannelse og udvidelsen af det gode budskab om evangeliet til nogle af verdens mest isolerede mennesker.

Efter at have gennemført undersøgelsesflyvninger sidste år har teamet undersøgt flere øer for at finde egnede steder til flyenes anløbssteder. Blandt de besøgte steder er fiskerlandsbyen Lwanabatya og Buyovu.

Sam Baguma, MAF i Ugandas vicelandechef, bemærker, at projektet nu er i sine sidste faser.

„Der er over 200 øer, og min drøm er, at hver ø vil blive nået. Gud er en Gud for umuligheder. Hvad der er umuligt for mennesker, er muligt for Gud,‟ siger Sam Baguma.

Samuel Wasswa, som har boet på øerne i over 15 år og leder vedligeholdelsen af bygningerne på Buyovu Island, er begejstret for, hvor meget hjælp samfundene vil modtage som følge af projektet.

„Flyet vil transportere medicinsk personale, åbne øerne for nye mennesker og lette bevægelsen af lærere,‟ siger Wasswa.

En time i kano for at komme på hospital

Wasswa fortæller, at øboernes daglige liv er præget af kamp og mangel på hjælp, kendetegnet ved dårlig transport, mangel på lægehjælp og dårlig uddannelse:

„Der er dårlig medicinsk hjælp. Folk rejser til Bufumira-øen for at få behandling, hvilket tager omkring en time med de lokale både.‟

„Jeg husker en gang, vi tog et barn, der var meget syg, og det tog os omkring en time at nå hospitalet. Barnet var næsten døende. Selv gravide kvinder dør nogle gange undervejs,‟ sagde Wasswa.

Det anslås, at omkring 5.000 mennesker dør på Victoria-søen hvert år.

Afstanden med båd til Entebbe, den nærmeste fastlandsby, er omkring 8 timer, mens flyet kun tager cirka 20 minutter.

Ingen skoler betyder teenagegraviditeter

„De fleste øer har ingen skoler. Der hvor der er skoler, er der ofte ingen lærere – eller du har én lærer, der underviser mange klasser,‟ tilføjer han.

„Først omkring 10-års alderen starter mange børn i børnehave. Nogle af dem vil ikke tilbage, når de kommer hjem på ferie. Efter nogle år bliver drengene fiskere, og pigerne bliver gravide.‟

Kanoer er det mest almindelige transportmiddel på disse øer, men de bliver ofte væltet af bølgerne.

„Der sker så mange ulykker på søen. Folk, der leverer essentielle tjenester, er klar over de risici, der er ved at nå disse øer, og derfor har vi brug for flyet, som vil eliminere de risici, folk møder, når de rejser med båd,‟ siger Baguma.

Mange faktorer for at operationer lykkes

MAF’s vandfly-ekspert Chad Tilley beskrev de identificerede steder som „potentielle områder, hvor flyet vil kunne operere sikkert og effektivt.‟

Succes for vandfly-projektet afhænger af flere faktorer, og ikke alle vandområder er sikre til operationer.

„Vi skal altid tage højde for vinden, og vi ønsker at vælge områder, hvor vandet normalt er roligt,‟ siger Tilley.

Han er ydmyg over for den række af eksperter, som hver bringer deres færdigheder og erfaringer til bordet for at sikre projektets succes.

„Det er fantastisk, fordi du samler folk med mange forskellige erfaringer for at hjælpe med at opnå ét mål,‟ siger han.

SSESE-ØERNE I VICTORIA-SØEN

• Victoria-søen er verdens næststørste sø og har kystlinje både i Uganda, Tanzania og Kenya.
• Ssese-øerne er en øgruppe på i alt 150 øer, hvoraf 84 er beboet af omkring 220.000 mennesker. Øerne hører til Uganda.
• 60 procent af indbyggerne ernærer sig ved fiskeri i Victoria-søen.
• Børn helt ned til 12-årsalderen går ind i fiskeriet – piger ned til 10-årsalderen begynder at arbejde som bartendere og prostituerede.
• 80 procent af alle kvinder har været udsat for fysisk eller psykisk vold af deres partner (Ugandas gennemsnit er 41 procent).
• Blot 35 procent har adgang til rent drikkevand (Ugandas gennemsnit er 67 procent).
  Kilde: Befolkningsundersøgelse i Kalangala-distriktet (State of Uganda population Report 2019)