Jarkko Korhonen er til daglig sognepræst udenfor Helsinki. Men to gange om året rejser han til Tanzania for at afløse piloter i Mission Aviation Fellowship. Det giver både udsyn til verden og indblik i teologien, siger han.
Jarkko Korhonen havde tre interesser som ung: triatlon, teologi og flyvning. Triatlon havde han ikke fysik til, og jagerpilot i forsvaret blev ikke til noget. Så det endte med teologistudiet, og i dag er han sognepræst i Helsinki stift, nærmere betegnet Tikkurila sogn i byen Vantaa tæt ved lufthavnen uden for den finske hovedstad.
Men en af de flyvske drømme blev alligevel virkelighed. For i dag flyver han som pilot for Mission Aviation Fellowship (MAF) i Tanzania, først fast udstationeret med sin familie i syv år, siden som ferieafløser for de faste piloter to gange tre uger hvert år. Her flyver han læger, sygeplejersker, jordemødre, medicin og vaccinationer fra det lutherske hospital i Haydom ud til landsbyer, der ikke kan nås ad landevejen.
Et fly på himlen og en basar i Afrika
Han fortæller om sit kald:
– Jeg fik en vision en nat, faktisk to billeder. Det ene billede var af et lille fly på den blå himmel, det andet var fra en af de basarer, som er så typiske i Afrika. Så det dæmrede for mig, at jeg måske skulle involvere mig i et missionsarbejde, der havde med fly at gøre. Men den gang kendte jeg ikke til MAF.
Pilotdrømmene havde han allerede begyndt at virkeliggøre ved at uddanne sig til privatpilot i fritiden. En dag, da han landede i Helsinki lufthavn, fik han øje på et skilt: Gospel Flight. Det viste vej til det, der i dag er MAF Finlands kontor.
– Det var første gang, jeg hørte om missionsflyvning. Nu begyndte jeg for alvor at samle flyvetimer for en dag måske at kunne flyve for MAF. 500 flyvetimer skulle jeg op på. Det tog i alt 10 år, inden jeg havde bestået alle prøver, og i 2013 blev drømmen realiseret, da min kone og jeg med tre børn landede i Tanzania.
Bedre at redde end at dræbe mennesker
Og Jarkko Korhonen er ikke bitter over, at han ikke blev jagerpilot:
– Nej, missionsflyvning er da meget bedre end militærflyvning. Nu gør jeg noget godt. I stedet for at dræbe mennesker prøver jeg nu at redde dem.
Påvirker det så din teologi som præst, så du måske kommer lidt højt op at flyve?
– Nej, jeg er kommet mere ned på jorden, synes jeg. Men der er mange ligheder mellem at være præst og pilot. Begge dele er en rejse, der kan være bump på vejen, det kan gå op og ned, og ja, livet kan som flyvning være en ret turbulent affære.
Vigtigt at bede – før alt andet
Men hvad får du som præst ud af at flyve for MAF?
– I MAF beder vi en bøn før hver eneste flyvning. For nylig havde jeg nogle masaier med, som lige var blevet kristne. Det var første gang, de var ude af flyve, og jeg skal love for, at de bad højt – især da flyet blev rystet af turbulens.
– Det er godt, synes jeg. Uanset hvad du gør, er det vigtigt at bede først. Det bør være den vigtigste opgave for en præst.
Hvad har du ellers lært af afrikanske kristne?
– De har et meget stærkt sammenhold i kirken. Og det interessante er, at alt socialt arbejde ud fra kirken er drevet af frivillige. Hvor vi i Finland har ansatte til det meste, er hele menigheden i Tanzania engageret på en eller anden måde.
Vi kan lære af afrikanske kristne
Hvad vil du råde finske – og danske – præster til?
– Jeg vil anbefale dem at rejse ud til ”missionsmarken” af og til. Det er virkelig en øjenåbner at være i en anden sammenhæng, også kristen sammenhæng. Vi kan lære en masse af de afrikanske kristne. Man ser meget tydeligt, hvad kernen er i den kristne tro.
– Kristendommen handler dybest set om at række ud til mennesker med evangeliet og med hjælp til flygtninge og andre mennesker i samfundet, som har det svært. Kirken er Guds ansigt udadtil; derfor bør vores kirker være missionskirker.
Fred, fordragelighed og fødselshjælp
Hvad mener du, kristendommen kan give – ud over det der med himlen?
– Vi kalder det ”salama” her i Tanzania. Salama betyder fred. Kristendommen giver fred i hjertet, fred i familien, fred i lokalsamfundet, ja fred i samfundet som helhed.
Men mission er mere end at forkynde, fastslår Jarkko Korhonen. Derfor flyver MAF også ud med nødhjælp og lægehjælp til isolerede områder. Og må ind imellem agere ambulance på vej tilbage.
– Jeg glemmer aldrig en gravid masaikvinde, som havde haft fødselsveer i dagevis. Babyen kom ikke ud. Der var store komplikationer, og kvinden var nødt til at forlade landsbyen, gå ned ad bjerget, og hvis hun var heldig, finde en bil, der ville køre hende ad bumpede veje hen til hospitalet.
– Men heldigvis var et af vores fly i nærheden, og i løbet af 12 minutter havde vi fløjet hende til distriktshospitalet, hvor hun fødte sin baby, sund og rask!
MAF flyver med 123 små fly med nødhjælp, sundhedshjælp, skolematerialer og kristen litteratur til afsidesliggende og ufremkommelige områder i 27 udviklingslande.
Af Svend Løbner, freelancejournalist
