Stammekonflikter koster desværre liv i Papua Ny Guineas Enga-provins. 12-årige Ruth overlevede et skud fra en angribende stamme på grund af en ambulanceflyvning sidste år, og kan i dag fortælle sin historie.
I Yenkisa har indbyggerne forsøgt at gøre deres forholdsregler for at beskytte sig mod angreb fra de stammer, som er deres fjender. Et metalhegn omkredser området, og landsbyens hytter ligger indenfor det. Men hegnet er primitivt og kunne umuligt stoppe den kugle fra en angribende stamme, som ramte 12-årige Ruth i maven.
Ruth var stået op den morgen og legede med sine venner udenfor sin hytte. På grund af hegnet så hun hverken, at der var nogle på vej, eller hvem der affyrede det skud, som ville have kostet hende livet, hvis hun ikke var blevet fløjet på Kompiam Hospitalet.
”De skød, og kuglen gik igennem mig. Min første tanke var, at jeg var død,” fortæller Ruth, da vi et halvt år efter hendes ambulanceflyvning møder hende i Yenkisa.
I videoen fortæller Ruth selv om sin redning
Voldeligheden er eskaleret i Papua Ny Guineas højland
Voldelige opgør mellem de forskellige etniske grupper i Papua Ny Guinea har altid været en del af Enga-provinsen og resten af Papua Ny Guineas højland. Det er blevet brugt til at løse konflikter om jord og ressourcer, men i virkeligheden fortsætter konflikten ofte, da hævn og tilskyndelsen til at hævne ugerninger også er en stærk del af kulturen i Papua Ny Guinea.
I de senere år er voldeligheden af opgørene eskaleret, da flere stammer har fået adgang til våben. Ifølge ABC News blev omkring 89.000 mennesker fordrevet fra deres hjem sidste år pga. politisk motiverede voldige angreb. 30.000 af dem bor i højlandet. Stammer greb til våben for at vise loyalitet til forskellige partier, og Enga-provinsen var en af de hårdest ramte områder, hvor volden stadig bryder ud med jævne mellemrum. I august i år døde 150 mennesker i Enga-provinsen under et udbrud af de væbnede opgør, skriver The Guardian.
En uges vandring på hospitalet
Udover brugen af våben er et af Enga-provinsens store problemer de lange afstande til hospitaler. Da Ruth blev skudt, blev hun hurtigt båret til den lokale sundhedsklinik, som ligger ved landingsbanen i Yenkisa. Men den lokale sundhedsklinik kunne ikke gøre meget for hende.
“Vi tog imod Ruth, som led under hendes skudsår. Hun havde store vejrtrækningsproblemer, siger den lokale sygeplejerske Jacklyn Peterson, som tog imod Ruth på klinikken.
Jacklyn hjalp Ruth igennem natten, men kuglen i Ruths mave skulle opereres ud. Jacklyns anden kollega koordinerede en ambulanceflyvning med MAF til Kompiam Hospitalet, som sundhedsklinikken hører under.
Langt de fleste landsbyer i Papua Ny Guineas højland har ingen veje ud fra sig og ingen anden transportmuligheder end at rejse til fods. Uden landingsbanen og muligheden for en ambulanceflyvning så skulle nogen have båret Ruth på en båre i en uge for at komme til Kompiam. I hendes tilstand kunne Ruth ikke have overlevet, siger Jacklyn Peterson.
”Yenkisa ligger meget isoleret rent geografisk. Patienter kan ikke bare gå,” siger Jacklyn Peterson.
Otte huller i tarmen fra kuglen
Ambulanceflyet ankom morgenen efter og i løbet af 10 minutter var Ruth på hospitalet. Indenfor en time var hun på operationsbordet og blev opereret af læge David Mills, som er leder af hospitalet, og læge Rachel Hopkins.
”Da vi begyndte operationen, måtte vi undersøge hele hendes tarm for skader. Vi fandt otte huller, som skulle ”lappes”, men heldigvis var der ingen alvorlige strukturer, som var skadede,” siger Rachel Hopkins.
Operationen tog otte timer, men Ruth kom sig nærmest mirakuløst hurtigt. Hendes tarm begyndte at virke igen efter et par dag på trods af de mange huller, som skulle lukkes.
Ruth er i dag taknemmelig for, at hun kunne blive fløjet på hospitalet i rette tid.
”Gud gav mig liv, og jeg vågnede igen. Jeg er ikke længere vred på dem, som skød mig. Gud reddede mig, og jeg har tilgivet dem, siger Ruth.
Udover ambulanceflyvninger flyver MAF også jævnligt sundhedspatruljer med læger og sygeplejersker fra Kompiam Hospitalet til Yenkisa og ni andre landsbyer/områder i Enga-provinsen. Læge Rachel Hopkins kender derfor Yenkisa godt.
”Der er ikke mange ressourcer tilgængelige i Yenkisa. Mad, forsyninger og medicin kommer, når MAF-flyet lander. Og det er befolkningens livline, når akutte patienter som Ruth har brug for at blive fløjet ud, siger Rachel Hopkins.
