MAF flyver tre sygeplejersker og en jordemoder ud til landsbyen Endemyanish. Gravide kvinder og deres børn går i flere timer for at få et sundhedstjek.
Paskalina er højgravid med barn nummer syv. Hun har gået i to timer for at nå frem til træet, hvor sygeplejerskerne nu sidder klar ved et bord. De tager blodprøver, måler blodtryk, vejer de små børn og vaccinerer mod bl.a. difteri, leverbetændelse og polio.
Vi befinder os ved en såkaldt mobil klinik med tre sygeplejersker og en jordemoder, som MAF har netop fløjet til den afsidesliggende landsby Endemyanish i det centrale Tanzania. Klinik er så meget sagt, lægesafari er et mere dækkende udtryk, når MAF hjælper Haydom Lutheran Hospital i distriktet med at nå ud til den isolerede mangati-stamme med sundhedstjek.
”Uden klinik er vi overladt til os selv”
”Uden sundhedshjælp udefra er vi overladt til os selv, min mand og jeg. Og vi ved jo ikke, hvad vi skal stille op, hvis noget går galt,” fortæller Paskalina, da jeg taler med hende udenfor en ufærdig bygning, hvor jordemoderen er klar til at undersøge de gravide en efter en.
Det er nu Paskalinas tur. Ligger fosteret rigtigt? Sparker det? Og hvordan har mor det? Får hun nu hvilet eller skal hun absolut ud i marken og hakke i jorden? Der er heldigvis ikke noget i vejen med hverken mor eller barn, og det er trygt.
”Jeg ved ikke hvad jeg skulle gøre, hvis jeg ikke kunne komme her,” sukker Paskalina, da jeg taler med hende bagefter.
Lyden af flyets motor kalder
Et stykke væk har en sygeplejerske hængt en vægt i et træ. Her møder jeg Salihat, som lige har fået sin toårige pige Shamira vejet.
”Det betyder meget for mig, at jeg kan komme her med min datter og få hende tjekket. Her bliver hun vaccineret, og jeg modtager medicin, når der er brug for det. Så når jeg hører flyvemaskinen komme, skynder jeg mig herhen.”
Der er ingen tidsbestilling; kvinderne ved bare, hvilken dag, flyet kommer. Hvis da ikke regntiden spolerer planerne. Sigtbarhed er lig med sikkerhed, når det lille seks personers Cessnafly letter. Og befolkningen skal også kunne komme frem gennem de våde sumpområder. Men regnen betyder også, at det igen er muligt at hakke i jorden og opdyrke marker.
”Jeg var ved at arbejde i køkkenhaven, da jeg hørte MAF’s fly komme nærmere. Så jeg skyndte mig herhen for at få taget blodprøve,” fortæller Kristina, der er gravid med sit fjerde barn.
Gravide bliver undersøgt og børn vaccineret
Omkring 70 kvinder og børn møder efter hånden op under træet, hvor sygeplejersker sidder klar med udstyr til at tage blodprøver, måle blodtryk og uddele medicin, hvis nødvendigt.
I den ufærdige bygning, der skal forestille en kirke, bliver de gravide kvinder undersøgt og deres børn vaccineret. De har alle et sundhedskort med, hvor sygeplejerskerne noterer graviditetens udvikling og hvilke vaccinationer, børnene har fået.
Lægesafarien plejer at lægge vejen forbi en gang om måneden. Under tørtiden kommer omkring 200 personer for at blive tjekket. Da er det nemmere at komme frem i terrænet. I de to andre landsbyer uden fast klinik kommer op til 500 personer for at få det månedlige sundhedstjek. Men i dag sætter regnen sine begrænsninger, så ”kun” 70 kvinder og børn møder op i Endemyanish.
Et ændret sygdomsbillede
Tilbage i Haydom giver kvalitetschef Emanuel Mighay indblik i sygdomsudviklingen i distriktet:
– Folk kommer langvejs fra for at få deres børn vaccineret og deres sygdomme behandlet. Før var de mest plaget af malaria, lungebetændelse og tuberkulose. Men i dag er sygdomsbilledet forandret. Nu er det allergier, diabetes, hjerteproblemer og trafikskader, vi må tage os af på hospitalet.
Ændringen har både en positiv og en negativ historie, uddyber han.
– Malaria er på retur, fordi myndighederne sammen med MAF flyver ud med myggenet og lærer dem at bruge det. Samtidig lærer lokalbefolkningen at dræne vådområder og fjerne tæt beplantning omkring husene, så malariamyggene mister deres ynglesteder. De lærer også at holde god hygiejne, vaske hænder og koge drikkevandet. Men der er flere og flere trafikskader, fordi folk får råd til motorcykler og kører uansvarligt på de dårlige veje.
Hurtig udrykning redder liv
– Det er mere sikkert at flyve med MAF end at køre i bil, fortæller Emanuel Mighay og uddyber: – Vejene dårlige, bilerne er dårlige og nogle chauffører drikker. Og så skal vaccinerne opbevares koldt. Med bil tager det for lang tid, så vaccinerne ender med at blive ubrugelige.
På hospitalet møder vi også overlæge og direktør Paschal Mdoe, der fortæller, at hurtig udrykning øger befolkningens tillid til hospitalet.
– For nylig måtte MAF flyve en hjertepatient til Dar Es Salaam – en rejse, der ellers tager op til 12 timer i bil. Efter halvanden times flyvning kom patienten på operationsbordet og reddede livet, fortæller han og uddyber, hvorfor hastigheden gør forskellen:
– Vores iltbeholdere har kun ilt nok til tre timer, inden de skal fyldes op igen. Så når vi kan give patienten ilt i flyet og nå frem i løbet af få timer, har vi reddet patientens liv.
Fakta:
Haydom Lutheran Hospital blev oprettet af norske missionærer tilbage i 1955. I 1967 blev det overdraget til de tanzaniske myndigheder, men fortsætter alligevel som et trosbaseret hospital under det lutherske stift i Mbulu. Hospitalet har oprettet 15 klinikker i distriktet. Tre ud af seks mobile klinikker har fået fastere former med bygning og fastansat sygeplejerske. MAF flyver lægesafari til de andre mobile klinikker hver måned.
Tekst og fotos af Svend Løbner
