Særlige ceremonier forsoner den sydsudanske befolkning efter 70 års borgerkrig. Et danskstøttet projekt heler traumer efter vold og drab. Det kunne sydsudanske flygtninge i den store Bidibidi-flygtningelejr i det nordlige Uganda godt have brug for.
Solidaritet. Begrebet forbinder mennesker horisontalt, så vi står last og brast med hinanden. For de fleste mennesker har solidaritet også en vertikal betydning.
Kristne føler Guds solidaritet, fordi han kom ned til os gennem Jesusbarnet julenat. Og de oplever sig forsonet med Gud ved at samme Jesus siden blev korsfæstet og dermed ofret for alle menneskers synd.
100.000 dræbt siden 2013
Det giver rigtig meget mening for den hovedsageligt kristne befolkning i Sydsudan, som har lidt under 70 års borgerkrig – først mellem nordlige stammer i Sudan og siden kort efter selvstændigheden i 2011 også i indbyrdes stridigheder mellem de sydlige stammer. Op mod 100.000 er blevet dræbt siden 2013. Omkring 1 million er internt fordrevne, og 400.000 er flygtet ud af landet.
Og stridighederne fortsætter desværre. Jeg har selv lyttet til krigsofres beretninger i en kæmpestor flygtningelejr for sydsudanesiske flygtninge i det nordvestlige Uganda.
Bidibidilejren befolkes af 270.000 flygtninge, de fleste kvinder og børn, idet mændene enten er dræbt, kæmper løs i en af de mange oprørsstyrker eller bare har forladt deres familier af mangel på overskud.
Så tre personer blive skudt og dræbt
Jeg mødte 27-årige Robin, der er plaget af traumer, fordi hun har set naboer og venner blive skudt og har måttet skræve over lig – endda af børn – for at komme frem til lejren i Uganda.
Anne fortæller, at rebellerne bare skød på må og få i hendes landsby. Mange blev dræbt. Bægeret løb over da de slagtede en nabos baby. Så flygtede den 45-årige kvinde over hals og hoved.
Og sådan modtog jeg den ene hårrejsende beretning efter den anden.
Det tog en hel måned for Priscilla at flygte til Uganda til fods. Undervejs forlod hendes mand hende. Et af hendes børn døde. Hun så med egne øjne tre personer blev skudt og dræbt.
Forsoning skal forhindre konflikterne i at blusse op igen
Det er i dette frygtelige helvede på jord befolkningen griber ud efter ethvert halmstrå for at overleve. Og fordi alle er traumatiserede i en eller anden grad og på afrikansk vis blot ”gemmer de uhyggelige minder nede i maven”, er der hårdt brug for forsoning. Ellers blusser konflikterne bare op igen.
Det er på den baggrund organisationen MAF – med danske støtte – er i fuld gang med at skabe forsoning mellem stridende stammer, klaner og familier i Sydsudans afsidesliggende landsbyer. De samler befolkningen i landsbykirker og underviser ud fra et koncept, som er udviklet efter folkemordet i Rwanda i 1994.
Deltagerne skulle ved forsoningsceremonier skrive deres forbrydelser og forurettelser ned på små sedler og gå frem i kirken og bogstaveligt talt nagle dem fast ved et trækors. Derefter ville korset blive båret ud af kirken og sedlerne fjernet og brændt. Synden var sonet, forbrydelsen tilgivet, og det indre traume måske så småt begyndt at læges.
Med andre ord: Solidaritet.
Dette er uddrag af en Svend Løbners artikel i netmediet Solidaritet.
