Rosa Kepo blev født i junglen, som hendes mor var blevet forvist til og havde fået besked på at slå Rosa ihjel. Men moderen flygtede til den nærmeste missionsstation, og Rosa fik en tryg opvækst. I dag leder Rosa et børnehjem for andre udsatte børn.
Rosas mor fik besked på at dræbe sin lille nyfødte datter, men gemte hende i junglen, indhyllet i store blade. Her lå den lille pige i tre dage, dækket af blod, og myrer kravlende ind i øjne, næse, mund og ører. Indtil hun blev fundet og kom med sin mor hen på en missionsstation, hvor hun voksede op hos danske missionærer. I dag leder Rosa Kepo et børnehjem i Mont Hagen, Papua Ny Guinea.
Vigtigt at komme ud til isolerede samfund
Rosas historie viser, hvor vigtigt det er, at sende missionærer, nødhjælpsarbejdere, læger og sygeplejersker helt ud til Papua Ny Guineas fjerneste og ufremkommelige egne. En rejse, der bliver mulig, fordi MAF netop flyver ud til fjerntliggende folkestammer hen over høje bjerge med tæt jungle, som isolerer mennesker og små lokalsamfund fra hinanden. Således også de unge danske missionærer, der skulle komme til at redde Rosas liv.
– Hvis det er en dreng, så tag ham med hjem; hvis det er en pige, så dræb hende!
Sådan lød råbene inde fra landsbyen, da Rosas mor havde søgt skjul i junglen for at føde sit barn. Ifølge traditionen må kvinder ikke føde i hjemmene.
Alene og dækket af blod og myrer
Rosa fortæller sin historie til Rebecca og Tajs Würtz Jespersen, som er udsendt af MAF til Papua Ny Guinea.
– Da jeg blev født, havde min far tre koner. Jeg blev givet som fredstraktat. I vores kultur bliver mænd regnet for mere end kvinder. Og fordi de ikke havde hospitaler dengang, måtte kvinderne føde i junglen. For mændene mente ikke, det var godt, hvis kvinderne fødte inde i huset.
– Så min mor fødte mig i bushen, mens mændene råbte ud til hende inde fra landsbyen. Men min mor ville ikke dræbe mig, så hun svøbte mig i junglens blade og lagde mig i græsset, mens hun selv gik tilbage til landsbyen. Dér lå jeg i tre dage.
”Hun må være død nu!”
Rosa holder en pause, inden hun fortsætter:
– En kvinde fra landsbyen kom med brænde for at tænde et bål for min mor, så hun kunne få varmen. Og kvinden sagde: ”Åh, det ser ud til at du har født en pige, for du har ikke din baby hos dig. Hun må være død nu!” Ja, sagde min mor, vil du se efter hende i bushen? Og da kvinden kom og fandt mig og løsnede junglebladene omkring mig, var jeg dækket af blod og myrer. Min mor sagde: ”Jeg vil ikke dræbe mit barn!” Hun flygtede ud af junglen og kom hen til missionsstationen, hvor jeg voksede op hos missionærerne.
Og missionærerne, som reddede Rosas og hendes mors liv, var fra Danmark og hedder Sophia og Jacob Sode. Tilbage i 1961 blev de af MAF fløjet helt ud til Ialibu, der skulle blive deres base i 47 år.
På missionsstationen kom Rosa i skole og gik hver uge i søndagsskole, hvor Sophia Sode lærte hende børnesange og bibelhistorier, som hun nu videregiver på børnehjemmet Bible Faith Orphanage Outreach Centre.
”Tak til Danmark!”
– Jeg vil gøre bare en lille smule af det, som familien Sode gjorde for mig dengang i landsbyen. De er mine forbilleder og har investeret så meget i mit liv. Det giver jeg videre til mine egne fire børn og seks børnebørn og de 35 børn på børnehjemmet.
Sophia og Jacob Sode sendte hende på regeringens skole inde i storbyen og betalte for det første års studier. Senere tjente hun selv penge til studierne ved at passe skolens have. På skolen mødte hun sin mand, som hun nu har været gift med i 42 år. Allerede dengang tog parret sig af forældreløse børn. Flere og flere børn kom til, og fra 2005 arbejdede hun på børnehjemmet i Mount Hagen. De første fem år tog de sig af i alt 200 børn. Rosa har været leder af børnehjemmet siden 2012.
– Tak til Danmark som sendte Sophia og Jacob Sode til Papua Ny Guineas jungle på de sydlige øer. De satte et stort aftryk i folkets liv. Deres navne bliver husket op til i dag. Mange af de børn, som familien Sode tog til sig, er i dag ledere i det offentlige og i erhvervslivet. Jeg er så privilegeret at være et af deres børn i troen. Gud velsigne Danmark! slutter Rosa Kepo sin historie.
Skrevet af Svend Løbner. Interview og fotos af Tajs Würtz Jespersen.
