Guds kærlighed slår aldrig fejl. Det står der over indgangen til MAF´s kontorer i Sydsudan, som jeg lige har besøgt. Årtiers borgerkrig har kostet tusindvis af menneskeliv og sendt millioner af mennesker på flugt i et land i stor nød.
Det er derfor et stærkt budskab at tage ind, et budskab, som er fyldt med håb for fremtiden.
Det samme er Påskens budskab. Vi fejrer Jesu opstandelse som sker ud af lidelse og død, og det minder os om, at Guds kærlighed aldrig slår fejl!
Mennesker kan fejle og svigte, men Gud har i Jesus vist os sin ubegrænsede kærlighed. Den kan fordrive frygt og forandre liv i dag. Intet kan længere skille os fra Guds kærlighed til os.
Det er der virkelig grund til at fejre!
Glædelig påske!
Peter Hedelund, generalsekretær