MAF’s fly er en redningsplanke, ja en livline for både patienter og personale på vores hospital i det nordlige Madagaskar, fortæller kirurg Ted Watts.

– MAF har gennem årene virkelig været en redningsplanke for hospitalet. Vi har et tæt forhold, og jeg skal altid forklare mine børn, at det ikke er normalt at kende sine piloter så godt og spise frokost med dem.

Det fortæller Ted Watts, der er kirurg på The Good News Hospital i den afsidesliggende by Mandritsara i det nordlige Madagaskar.

Vi møder ham i MAF Madagascar’s hangar i hovedstaden Antananarivo, lige inden vi sammen med et team elektrikere skal flyve op til hospitalet og spare flere dages biltur på dårlige og farlige jordveje. Elektrikerne skal tjekke og reparere hospitalets elinstallationer og elektroniske udstyr.  

MAF er en livline for hospitalet

Ted Watts kalder MAF for en livline for hospitalet og dets medarbejdere:

– Når der har været politiske problemer på Madagaskar, som der var tilbage i 2008-2009, så vidste vi, at MAF var klar til at hente os, hvis det hele gik galt. Ja, de lovede at hente os, før de selv ville forlade landet.

Vi har stor tillid til MAF, fortsætter Ted Watts.

– For et par år siden blev et af ​​mine yngste børn bidt af en lemur og måtte evakueres for at blive vaccineret mod rabies. Og for nylig blev et andet barn på holdet evakueret for et grimt albuebrud og sendt videre til specialister i Sydafrika. Uden MAF ville sådan en evakuering ikke være mulig, fastslår kirurgen.

Ted Watts er fra Storbritannien og leder både missionærteamet og træningsprogrammet PAACS i Mandritsara. PAACS står for Pan African Association of Christian Surgeons og uddanner lokale kristne yngre læger til at være ”missionsmindede kirurger”.

– Vi ønsker, at de skal være meget dygtige kirurger, men også være mennesker, der elsker Jesus og gerne vil gøre ham kendt for andre. Så det er både et discipelskabsprogram og et femårigt kirurgisk program med eksamen efter internationale standarder.

Stor variation i opgaverne

The Good News Hospital i Mandritsara udfører over 1.800 operationer om året, fortæller Ted Watts. Og der er forskel på kvinders og mænds behov, forklarer han.

– Vi tager os af mange kvinder i barsel. Det handler ofte om tab af fostre, for tidligt fødte børn eller tilfælde, hvor ægget sætter sig fast udenfor livmoderen. For mænds vedkommende ser vi ofte betændelse i nyrer og urinblære, samt en del skader fra ulykker.

Men der er også fælles problemer:

– Da vi er meget plaget af schistosoma-orm i regionen, ser vi en del tilfælde med blærekræft. Desuden tilfælde, hvor røret mellem nyre og blære er blokeret af ar-dannelse fra ormens hærgen. Det kan forårsage nyresvigt. Helt unge mennesker kan dø af det, hvis de ikke bliver behandlet, forklarer Ted Watts.

– Vi udfører også en del plastikkirurgi, som operation af halsskjoldbruskkirtler, læbeganespalte og lignende. Så der er stor variation i opgaverne.

Hospital for millioner af mennesker

Ted Watts vurderer, at hospitalet årligt har omkring 20.000 indlæggelser. Det er meget for en by med 50.000 indbyggere. Distriktet har omkring 350.000 indbyggere. Desuden kommer der patienter fra hele den nordlige del af Madagaskar, fortæller Ted Watts.

– Patienter kommer nogle gange til hospitalet fra at have gået gennem vildmarken i fem dage. Vi er de eneste øjenspecialister i en stor del af det nordlige Madagaskar. Og uden at overdrive er vi det eneste hospital, der leverer kirurgi af høj kvalitet. Derfor er vi i realiteten hospital for millioner af mennesker.

90 procent af befolkningen i regionen er risbønder, oplyser Ted Watts.

– Det er en ret skrøbelig, sårbar tilværelse. De fleste bor i lerhytter med primitive konstruktioner og uden glas i vinduerne. Kun få har adgang til rent vand og ordentlig sanitet. Når man besørger i den samme flod, som man også vasker i og drikker af, så får man en række infektionssygdomme. Vi har ikke megen kolera, men rigeligt med tyfus. Og diarrésygdomme er meget almindelige hos børn. Der er i øvrigt stor børnedødelighed i regionen på grund af malaria. Og HIV/Aids-smitten stiger.

Ikke forsvarligt uden flytransport

MAF flyver til Mandritsara omkring 60 gange om året. Ind imellem som ambulancefly fra andre sygehuse, der fx sender patienter med voldsomme forbrændinger til hospitalet i Mandritsara. En flyvetur, der foruden at redde liv også sparer masser af tid og besvær:

– Det tager mellem 24 og 26 timer at køre til Antananarivo – og det i tørtiden og uden stop. I regntiden, hvor vejene er meget dårlige, kan det tage 4-6 dage at komme frem til hovedstaden.

– For os som missionærer ville det ikke være forsvarligt at være udstationeret med familie og børn i et så afsidesliggende og utilgængeligt område som Mandritsara uden flytransport.

– Desuden er MAFs flytransport afgørende for at vi kan have omkring 100 besøgende årligt, mange af dem frivillige fra Vesten, som kommer for at hjælpe til, så hospitalet kan fungere.